Det er ikke længere nok at tilbyde sport, teater og socialt samvær, hvis man vil have fuldt hus på sin efterskole. For andet år i træk er antallet af efterskoleelever nemlig faldet. Sidste år faldt antallet af elever for første gang siden 1970, og i år er antallet af elever faldet med yderligere 500 elever i forhold til 2011 til i alt 27.200.
Økonomisk krise og mindre årgange Ni efterskoler måtte lukke helt ned, efter at deres elevhold havde afsluttet skoleåret 2011/2012. Til gengæld er tre nye efterskoler blevet startet, og Efterskoleforeningen mener ikke, man kan tale om en decideret krise for skoleformen. Årsagerne til den faldende tilgang skyldes nemlig i høj grad den økonomiske krise og ikke mindst mindre ungdomsårgange, siger Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.
LÆS OGSÅPå efterskolen drømmer eleverne også om dagen »Vi har haft en periode, hvor efterskolen voksede og voksede, og hvor der ikke skulle gøres en særlig indsats for at rekruttere. Men så kom den økonomiske krise, den borgerlige regerings nedskæring i tilskuddet til forældrenes betaling, og oven i det blev ungdomsårgangene mindre«, siger han. Derfor har det længe været sådan, at efterskolerne blot skulle tilbyde de traditionelle valgfag som idræt, musik og teater for at være populære blandt de unge. Men sådan er det ikke længere.
Medbestemmelse og nye fag Vil man vende et faldende elevtal, er det nemlig netop skolens fag, man skal se efter i sømmene, siger Sophus Bang Nielsen. I dag tiltrækkes de unge i høj grad af skoler, der tilbyder medbestemmelse over de faglige projekter, udlandsrejser eller nye fag som innovation og iværksætteri. »Jeg tror, det hænger sammen med, at mange af de elever, vi har, er karakteriseret ved, at de egentlig er fagligt parate i de almindelige skolefag som dansk, engelsk og matematik. Og så vil de gerne prøve deres kompetencer af i andre sammenhænge, før de skal videre til eksempelvis en gymnasial uddannelse«, siger Sophus Bang Nielsen. Han tror derfor, det er vigtigt, at efterskolerne tilbyder eleverne nogle faglige muligheder, som de ikke vil kunne få, hvis de bare fortsætter til en ungdomsuddannelse. »De unge ved, hvad de vil« Som eksempel nævner han Dejbjerglund Efterskole, der gennem de seneste fem-seks år har arbejdet med at skærpe profilen. I stedet for at tilbyde et bredt udvalg af forskellige sportsgrene og kreative tilvalgsfag satser man nu primært på fodbold, håndbold og gymnastik. Samtidig har de lavet to nye faglige retninger, henholdsvis en sproglig/samfundsvidenskabelig og en naturfaglig. Og på Dejbjerglund ved Skjern er forstander Kjeld Christiansen ikke i tvivl om, at den skærpede profil har gavnet skolen. LÆS OGSÅ»Ingen har ret til at fortælle en 15-årig, at hun ikke skal gå efter drømmen«
»Den nye generation af unge er meget bevidste om, hvad de vil, og hvad de ikke vil. De tager ikke på Dejbjerglund, fordi deres far eller mor gjorde det. De tager på Dejbjerglund, fordi de vil spille fodbold, lave gymnastik, og så kan de også spille guitar. Derfor har vi de seneste fem-seks år arbejdet med at blive skarpe på vores profil«. Efterskolen har valgt at sætte stor fokus på det boglige, fordi både elever og forældre forventer, at efterskolen fungerer som en forberedelse til ungdomsuddannelserne, mener han.
Virkelighedsnære projekter I samarbejde med Efterskoleforeningen, Industriens Fond og to andre efterskoler deltager et hold elever fra Dejbjerglund i et pilotprojekt, hvor eleverne skal lave projekter med en teknisk skole, htx, en smedevirksomhed og Vestas. Tilbage på skolen skal eleverne så lave matematik og fysikøvelser, der er mere virkelighedsnære. »Det er et sted, vi har ændret os. Vi har besluttet, at vi skal fokusere mere på at gøre de unge parate til deres videre uddannelse. Arbejdet med vores profil har gjort os mere skarpe. Vi har fået mere bevidstgjorte medarbejdere, der ved, hvad eleverne forventer, når de kommer ud til os«, siger Kjeld Christiansen. LÆS OGSÅEfterskoler kan hjælpe udsatte unge Efterskolens elevtal har de seneste år ligget stabilt på omkring 100 elever. Ifølge Kjeld Christiansen skyldes det i høj grad, at de har fået større konsensus om, hvad det er, de kan som skole. Skarpere profil Den holdning deler man hos Efterskoleforeningen. En af de ni efterskoler, der lukkede i år, var i gang med at lancere en ny profil, men desværre nåede de ikke at gøre det i tide, fortæller Sophus Bang Nielsen. Foreningen forsøger nu at rådgive skolerne, så de henvender sig til flere potentielle elever. »Som forening prøver vi at gå ind og bistå nogle af de skoler, der har det svært. Så de ser på sig selv, deres fag, og hvordan de præsenterer sig udadtil. Om de bruger de sociale medier til at rekruttere elever for eksempel«, siger Sophus Bang Nielsen.