Da Politiken ringede til Anne Tinggaard for at fortælle, at hun er en af de nominerede til Politikens Pædagogpris, troede hun først, at det var politiet.
»Jeg har et arbejde, der nogle gange involverer politiet. Så det er altså mere dem, der ringer«, griner hun.
På ungdomsklubben Peter Fabers Vej i Aarhus arbejder hun med unge op til 17 år, og hos nogle af dem kan livet til tider slå knuder.
»Der er noget fedt ved at arbejde med de unge. Man tænker ikke altid, at de har brug for ekstra støtte i puberteten og ungdomslivet. Men det er netop vigtigt, at vi ikke taber dem her midt i tusinde hormoner og følelser«, siger hun, da Politiken kort efter besøger hende i klubben.
»Det er i denne tid, de har ekstra meget brug for en voksen, der lytter«.
Rundt på gangene hænger plakater fra Børnetelefonen og Hørt – et anonymt tilbud til unge, der har brug for en voksen, der vil lytte. På opslagstavlen hænger ’jobbanken’, som Anne Tinggaard startede for nogle år siden, med charteker fyldt med jobopslag, som de unge kan søge. For tiden søger Starbucks en juniorbarista under 18 år, Netto en butiksassistent og Bilka en pakkerimedarbejder til bageren. For nogle kan det være svært selv at finde ud af, hvad fritiden eller sabbatåret skal gå med, så Anne Tinggaard vil gerne hjælpe med ansøgningerne. Lige nu er det særligt populært blandt de unge at arbejde på plejehjem, fordi de her får en god løn.
Besøger stadig klubben
Flere unge vælter ind ad dørene efter endt skoledag. De søger straks Anne Tinggaard for at give hende et kram.
»Hej, min ven«, siger hun og giver en krammer.
»Jeg krammede aldrig, før jeg startede her. Jeg var slet ikke en krammer. Nu krammer vi altid, når vi hilser«, fortæller hun.
Til sommer har hun været i klubben i 10 år. De seneste seks år som uddannet pædagog.
I modsatte ende af klubben ligger specialtilbuddet, hvor nogle unge er diagnosticeret med adhd, infantil autisme eller Aspergers syndrom. Begge afdelinger kan frit bevæge sig rundt hos hinanden, så der dannes relationer på tværs. De gamer, spiller pool, kort, brætspil og fodbold, og om eftermiddagen spiser de et varmt måltid sammen i ungdomsklubben. I dag er det brasede kartofler med burgerdressing.
»Begge afdelinger lærer meget af hinanden. Inklusionstanken virker rent faktisk her«, siger hun.
13-årige Burak Mustafa spiller pool med en ven i fællesarealet. Han er en af de unge, der har indstillet Anne Tinggaard til Politikens Pædagogpris.
»Jeg gik bare ind på mit værelse og skrev alt om Anne, jeg tænkte«, siger han og forklarer, at hun blandt andet var den, der hjalp ham, da han var ved at ryge ud af skolen.
»Hver gang jeg har haft det dårligt, er hun der bare altid ved min side«, siger han.
Ifølge Wadie El-Chemali kan Anne Tinggaard fornemme, hvis han er lidt »off«. Hun fornemmer hurtigt, hvis nogen sidder for sig selv.
Selv om Wadie er gået ud af skolen, kommer han her stadig. Han har lige fået kørekort og arbejder på McDonald’s. Efter sommeren skal han starte på hhx.
»For hver dag, der går, betyder hun bare mere og mere for mig«, siger han.
Anne er en af årsagerne til, at han stadig kommer i klubben.
»Andre steder ser man ikke så mange, der stadig tager i klub, selv om de er gået ud«, siger han.
Flere unge har Anne Tinggaard svært ved at slippe, når de fylder 18 og stopper. En af dem er Yasmin Shawesh, der stadig kommer forbi klubben en gang imellem, selv om hun er flyttet til Herning med sin mor. Hun har sit tredje sabbatår, og efter planen skal hun starte på frisøruddannelsen til august.
»Jeg har haft familieproblemer med mange underretninger og besøg på kommunen. Jeg så ikke min mor i seks år, og der var Anne som en ’nummer 2-mor’ for mig«, fortæller hun.
»Der er mange børn som mig, der har brug for hjælp, fordi de er i en dysfunktionel familie. Jeg har haft svært ved at stole på voksne, fordi jeg ikke ved, om jeg kan stole på dem. Men Anne er en voksen, jeg kan betro mig til. Alle fortjener en som Anne«, siger hun.
Anne Tinggaard får tårer i øjnene af Yasmins ord. Hun har svært ved selv at sætte ord på, hvorfor hun tror, at de unge har indstillet hende.
»Men jeg tjekker aldrig ud, før jeg ved, at de er okay«, siger hun.
Hun pointerer, at hun også kan blive vred – for eksempel hvis de unge ikke overholder en aftale eller opfører sig uretfærdigt over for nogen.
»Det ved de unge godt. Jeg kan godt give dem dårlig samvittighed. Det vil de gerne undgå«, siger hun.
Samarbejder med politiet
I værkstedet arbejder unge på egne forretningsidéer som diverse print på T-shirts. Om sommeren lærer de at lappe cykler.
»Nogle gange finder vi ud af, at det ikke altid er de unges egne cykler, de lapper«, siger Anne Tinggaard.
Det er her, politiet kan komme ind i billedet. Nogle gange lokker hun dem også forbi for at spille bold med de unge.
På den måde forsøger hun at skabe et forebyggende bindeled mellem politi, den boligsociale indsats og de unge på klubben.
»Vi ligger i et område, der i perioder er præget af kriminalitet, vold og euforiserende stoffer«, fortæller hun.
Af samme årsag er hun begyndt på diplomuddannelsen i kriminologi, for »det er godt at være bedre klædt på«.
»Min leder er bange for, at jeg skal videre. Men det skal jeg ikke. Jeg elsker mit arbejde her«, siger hun.
Vinderne af Politikens Pædagogpris bliver kåret til prisfest 16. juni.
fortsæt med at læse
