716 indstillinger. Hver især de rummer de beskrivelser af dygtige og dedikerede pædagoger, medhjælpere og assistenter, der alle er indstillet til Politikens Pædagogpris.
Den store bunke indstillinger skal seks eksperter, som tilsammen udgør det faglige panel, de kommende uger fordybe sig i for at udpege de nominerende pædagoger og sidenhen kåre syv vindere ved en prisfest i Politikens Hus 8. november 2022.
En af de eksperter er Charlotte Ringsmose, som er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet. Hun har været med til at udpege vinderne af Pædagogprisen de seneste to år.
»Det er rørende at læse alle de beskrivelser fra dybt taknemmelige forældre, der på denne måde ønsker at takke pædagogerne for den måde, de er sammen med deres dyrebare børn«, understreger hun og forklarer videre:
»Jeg ser efter beskrivelser, hvor det pædagogiske arbejde kan mærkes i ordene. Eksempelvis en beskrivelse fra en forælder: ’Hun kigger ens barn dybt i øjnene og lytter intenst, selvom der kan være masser af larm og uro omkring hende’. Eller eksempler på professionel kærlighed, som for eksempel: ’Anne er den mest omsorgsfulde og kærlige pædagog. Min søn har flere gange udtalt, at han elsker mor/far, mormor/morfar, farmor/farfar og Anne’«.
Desuden kigger hun også efter gode eksempler på, hvordan man løser nogle af de udfordringer, der er i daginstitutionerne, som for eksempel at have knækket koden til et godt forældresamarbejde eller at lykkes med at skabe gode aktiviteter i løbet af dagen.
Udfordrer forforståelser
Et andet medlem af panelet er Andreas Rasch-Christensen, som er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College. Når han skal læse de indstillinger, han har hovedansvaret for, leder han efter en pædagog, som evner at se tingene ud fra barnet, den unge eller borgerens perspektiv.
Panelet for Pædagogprisen: De udvælger de dygtige pædagoger»Det betyder, at man som pædagog er nødt til at gå ind i relationen, lytte til, se på og fornemme, hvad der er brug for hos det enkelte menneske. Tag for eksempel en leg blandt børnehavebørn, som er ved at køre skævt. Her er dilemmaet, om man skal intervenere, guide dem eller lade legen udfolde sig, som den er. Den type valg er forbundet med, at pædagogen skal have et bredt og solidt fundament, fordi han eller hun skal kunne navigere i det uvisse«, forklarer han og tilføjer:
»Så er der mange andre ting, der spiller en rolle. At man forholder sig refleksivt og kan variere sin praksis, eksempelvis. At man er i god dialog med forældrene, eller at man kan skabe gode kollegiale relationer, for det er nu engang svært at udvikle sin praksis alene«.
For Andreas Rasch-Christensen indebærer arbejdet med at finde de rigtige kandidater dog også, at han skal være klar til at udfordre sine egne ’forforståelser’ af, hvad en dygtig pædagog gør og er. Det sker en gang imellem, at hans interesse bliver vakt på trods af hans indre prioriteringsliste, og så må han gå med nysgerrigheden, forklarer han. Og Andreas Rasch-Christensen taler af en vis portion erfaring. Han har nemlig været med til at kåre vinderne af Politikens Pædagogpris i 2020 og 2021.
Genererer ny viden
Om end det bliver en svært opgave at udpege de nominerede, kalder Andreas Rasch-Christensen det samtidig »ufatteligt berigende«.
»Det er virkelig privilegeret at få lov til at læse alle disse indstillinger igennem, for sjældent får du som forsker lov at kigge ind i så mange fortællinger og får så mange ord på, hvad en god pædagog er. Det er et helt fantastisk datamateriale«, forklarer han.
Da Thomas sidste år fik Pædagogprisen, kom borgmesteren for at sige tillykkeIndstillingsmodulet lukkede i weekenden, og gennem den seneste måned har det været muligt for alle at indstille en pædagog, men de 716 indstillinger er især skrevet af forældre, kolleger, børn eller andre borgere, som har pædagogerne tæt inde på livet.
»Så her får vi altså rigtig mange ord på pædagogfagligheden af centrale aktører omkring faggruppen, og dermed bliver man for eksempel klogere på, hvilke perspektiver forældrene har, eller hvad voksne i dag husker tilbage på fra deres børnehavetid, eller hvad kollegerne lægger vægt på i det daglige«, siger Andreas Rasch-Christensen.
fortsæt med at læse
