Eleverne fra 5. v sidder på scenekanten i den store teatersal, mens strømpefødderne vipper frem og tilbage.
De ser afventende på deres lærer, Christian Hagenbæk, der står foran dem med manuskriptet i hånden. Det er første gang, de skal øve replikker til det kommende juleshow på skolen.
Stykket handler meget klassisk om, at julens ånd er blevet stjålet, og at selve julen nu er truet. Faktisk er det så grelt, at selv julemanden er under mistanke.
Tre elever tager plads på den tomme scene, mens resten sætter sig foran som publikum. Selv om man endnu ikke kan se det, befinder de sig i en varm pejsestue, hvor væggene er fyldt med bogreoler.
Den ene elev skal spille en farfar, der sidder i en lænestol, mens to andre elever skal spille børnebørnene, der forsøger at overtale ham til at fortælle et juleeventyr.
»Og hvordan er det nu med børn? Er de gode til at sidde stille?«, spørger 41-årige Christian Hagenbæk, der er lærer på Boesagerskolen i Smørum, eleverne. »Neeej«, lyder svaret i kor.
»Nej, vel? Derfor må I gerne opføre jer som børn, altså være lidt urolige og utålmodige, når I spørger farfaren om at fortælle eventyr«, instruerer Christian Hagenbæk.
Det er ham, der instruerer skolens juleshow, teater- og cirkusforestillinger, som han sammen med en kollega skriver manuskript, komponerer musik og laver sange til. Det er også Christian Hagenbæk, der står for skolehaven, hvor eleverne dyrker deres egne grøntsager.
Det er derfor, Politiken møder ham. For at opleve hans passion for projektundervisning og lærergerningen i anledningen af, at han har vundet en Politikens Undervisningspris’ særprisi kategorien grundskole.
Det betaler sig
Både teaterundervisningen og skolehaven er særlige indsatsområder på Boesagerskolen for at styrke projektorienteret og varieret undervisning.
Når eleverne samarbejder om at lave teater, er det en måde at styrke fællesskabet på, men også en måde, hvorpå alle kan komme i spil, mener Christian Hagenbæk. Foruden at optræde skal eleverne selv bidrage med alt fra at lave rekvisitter, male baggrundsscenerne og spille musik.
»Teater er en måde at få alle til at shine«, siger Christian Hagenbæk og tilføjer: »For ingen kan undværes«.
Desuden er det også en god måde for ham at se nogle nye sider af de elever, der måske ikke brillerer i de stillesiddende timer, men pludselig stråler, når de hopper rundt på scenen.
»Og så er det jo bare mega sjovt«, siger han.
Det samme synes elev Agnes Liv Pauli, der går i 5. v og er 11 år. Hun blev glad, da der stod teater på skemaet:
»Så begyndte jeg pludselig at glæde mig til at skulle i skole«.
Eleverne fra de større klasser er ofte med i teaterundervisningen som en slags rollemodeller, hvor de viser de yngre elever, hvad de skal gøre.
Mens nogle udskolingslærere måske kan være forbeholdne med at bryde med skemaet for at lave projekter, når eksaminerne lurer rundt om hjørnet, anbefaler Christian Hagenbæk flere lærere til at gøre netop dette. For man får meget ud af det, mener han:
»Jeg vil vove at påstå, at et projektforløb med for eksempel teater alligevel kan give dem højere karakterer i sidste ende. Det kan være med til at modne dem eller give dem en fordel til mundtlige eksaminer, fordi de har optrådt på en scene«.
Derudover opfordrer læreren også til for en stund at fjerne fokus fra prøver og karakterræs. For det handler først og fremmest om at finde det, man er god til, mener han:
»Så kan man altid bygge på derfra. Men det handler om at finde sit drive«.
Give noget tilbage
Senere på dagen underviser Christian Hagenbæk 8. v i idræt i skolens sportshal, hvor sangen ’Boogie Wonderland’ lyder ud af højttalerne, mens eleverne spiller basket.
Det er tydeligt at se, at idrætslæreren, der i fritiden arbejder som håndboldtræner, er hjemmevant i en sportshal. Han er god til at råbe højt, og udbryder entusiastisk: »Yes!«, når eleverne scorer og bolden ryger i kurven.
Kærligheden til sport fylder generelt meget. Når eleverne spiller kamp, kan Christian Hagenbæk derfor også godt finde på at dukke op og se dem spille.
»Han interesserer sig også for det, som eleverne interesserer sig for. Engang kom han f.eks. ud og så os spille en kamp, hvilket jeg syntes var helt fantastisk«, siger Daniel Hjortflod, der spiller fodbold i sin fritid og går i 8. v.
Han holder meget af sin lærer, som han betegner som »helt unik«.
»Christian får virkelig alle elever med i timerne«, siger Daniel Hjortflod og tilføjer:
»Og så har han også lavet alle de her teaterforestillinger med os, som virkelig har styrket vores fællesskab og sammenhold i klassen«.
Netop sammenholdet og fællesskabet er omdrejningspunktet for Christian Hagenbæks undervisning:
»Gode fællesskaber er afgørende, for hvis man ikke trives eller har det godt, så går det ud over undervisningen, og man lærer ikke særlig meget«.
For ham handler lærergerningen i høj grad om at give noget af alt det, han selv har fået fra lærere, pædagoger og frivillige i Foreningsdanmark, tilbage:
»Jeg er jo stort set vokset op i en sportshal og har været så heldig, at der har været mange gode voksne i min barndom, der har skabt så mange gode minder og oplevelser. Det vil jeg gerne give videre til mine elever«.
fortsæt med at læse
