Automatik. Når den praktiske undervisning i folkeskolen går i gang, ved man fra undersøgelser, at lærere skal træffe op til to beslutninger per minut. Den forskningsbaserede viden skal altså helst sidde på rygraden af lærerne. Arkivfoto: Camilla Stephan

Automatik. Når den praktiske undervisning i folkeskolen går i gang, ved man fra undersøgelser, at lærere skal træffe op til to beslutninger per minut. Den forskningsbaserede viden skal altså helst sidde på rygraden af lærerne. Arkivfoto: Camilla Stephan

Analyse

Solid viden giver solid skole

Lærernes undervisning skal være forskningsbaseret. Men på den rigtige måde.

Analyse

Velfærdsprofessionernes udvikling tiltrækker manges opmærksomhed.

Ikke mindst når det handler om, hvordan vi skal sikre kvaliteten: Hvordan kan sygeplejersker, pædagoger og lærere udøve deres job, så det kommer børn og voksne til gode?

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) har som sin forgænger placeret sig i kølvandet på den drøftelse: Skolens praksis skal forskningsbaseres. Antagelsen er, at forskningens resultater kan kvalitetssikre skolens udvikling.

Det betyder, at skolens undervisning skal omstille sig fra at være baseret på normer og holdninger til at orientere sig efter forskningsresultater. Det lyder logisk og besnærende, men indeholder samtidig en lang række hovedudfordringer.

Der er efterhånden relativt bred enighed om, hvad forskningen kan og skal på skoleområdet. Den kan ikke levere endegyldige og entydige svar på, hvordan skoler skal tilrettelægge og gennemføre undervisningsaktiviteter. Forskningens resultater skal bruges forskelligt af forskellige skoler.

Men lødig pædagogisk forskning vil kunne inspirere og kvalificere alle skolers praksis, således at elevers faglige og sociale læring fremmes. Skolens praksis skal ikke kun styres af normative overbevisninger, men viden om, hvordan elever lærer bedst.

Den rette formidling - og uddannelse
Ingen bør være i tvivl om, at den relevante forskning eksisterer. Specielt hvis vi også ser ud over de nationale sproggrænser. Eksempelvis ved vi, at læreren er den enkeltstående faktor, der har størst indflydelse på elevers læring i skolen. Gennemgående for forskningen om den gode undervisning er lærerens ledelseskompetence.

Læreren skal kunne lede elevernes faglige og sociale læreprocesser. At lede undervisning handler grundlæggende om at træffe beslutninger og kommunikere. Klasseledelsen skal baseres på få, klare, positive og fremadrettede regler. Lærerne skal vælge kvalificeret mellem en række alternativer og vide, hvad de vælger til og fra og hvorfor.

Disse valg skal kommunikeres, så det giver mening og er interessant for eleverne.

Hovedudfordringen forekommer ikke længere at være erkendelsen af, at skolens praksis skal forskningsbaseres – eller hvad forskningen skal bruges til. Den består i at finde ud af, hvordan forskningens resultater formidles, så de bliver operative i forhold til skolens praksis.

Den mest betydningsfulde kanal er her lærernes grunduddannelse. Læreruddannelsen må formidle centrale pædagogiske forskningsresultater til kommende lærere – og ruste de kommende lærere til at bruge undersøgelserne.

Tidligere var uddannelsens hovedformål at klæde lærerstuderende på til at undervise i fag, mens det i dag også drejer sig om at uddanne til at analysere og udvikle egen praksis. Det betyder, at lærerstuderende skal trænes i at indsamle og evaluere data (elevprodukter, logbøger) fra egen undervisning på baggrund af kvalificerede metoder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Data skal analyseres i samspil med andres erfaringer og relevante forskningsresultater og bruges fremadrettet til at udvikle egen praksis, således at eleverne lærer mere.

Selv om lærernes grunduddannelse er det væsentligste tiltag, lader virkningen vente på sig. Bestræbelsen på at integrere relevant forskning og styrke lærerstuderendes brug af resultaterne er startet. Det står i bekendtgørelsen, og der er etableret perspektivrige samarbejder mellem professionshøjskoler og universiteter.

Forskningsbaseret skolepraksis er et radikalt brud med tidligere tiders tænkning om skoleudvikling

Men der vil gå en rum tid, inden man i skolerne vil kunne spore effekten. Derfor må der sættes ind med samtidige tiltag, som også virker på den korte bane. Centrale forskningsresultater skal formidles til skolens aktører. Det kan ske gennem efter- og videreuddannelse, men også andre formidlingsformer.

De fleste forskningsinstitutioner og læreruddannelsessteder har deres egne tidsskrifter. Også lærerne har egne tidsskrifter og fagblade, som formidler interessante undersøgelser. Endelig eksisterer diverse elektroniske portaler.

Tidsskrifter og portaler bygger ikke i sig selv bro mellem forskningen og skolens praksis. De må følges op af forskeres fysiske tilstedeværelse på skoler, hvor de giver ideer til, hvordan deres forskning bruges og udvikles i samspil med skolens lærere.

Radikalt brud med traditionen
Det er afgørende ikke at tænke i en nedsivningsmodel. Her er forestillingen nemlig, at forskernes undersøgelser formidles til skolens aktører, som implementerer den i skolens praksis med bedre resultater til følge. Anvendes en sådan model, vil skolens udvikling foregå løsrevet fra den relevante forskning. Skolens praksis er sig selv vidensskabende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udenlandske undersøgelser viser, at det har stor betydning, hvis nyansatte lærere integreres i velfungerende lærerteam. Pilotprojekter på danske skoler peger på, at en erfaren lærer fra teamet med fordel kan agere som mentor for de nyansatte. Det skaber yderligere arbejdsglæde og bidrager til de nyansattes fastholdelse i jobbet.

På den måde skabes der viden i praksis, som spiller tilbage på forskningen, gør den klogere og peger mod nye udviklingsbehov. Derfor skal der på kort sigt investeres ressourcer i projekter, som forskere og lærere i samarbejde gennemfører og udvikler.

Projekter af den type betyder, at alle parter bliver klogere på, hvad forskningen egentlig kan bidrage med. Når undervisningen foregår, ved vi, at lærere skal træffe op til to beslutninger per minut. Det efterlader ikke megen tid til at konsultere diverse relevante undersøgelsesresultater.

Vi ved dog også, at når lærere evaluerer og reflekterer over egen undervisning, er de mere tilbøjelige til at inddrage anden viden end deres egen. Det betyder, at lærerne må fastholde sekvenser fra praksis gennem elevprodukter, videooptagelser eller andet, som efterfølgende kan bringes i spil og reflekteres sammen med relevant forskning.

Forskningsbaseret skolepraksis er et radikalt brud med tidligere tiders tænkning om skoleudvikling. Det kræver opmærksomhed rettet mod, hvor og hvordan forskningen kan få betydning, og hvordan der udvikles ny viden i samspil mellem forskning og praksis.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden