P1 har det med at være lydtapet i vores hjem, både når vi læser morgenavis, smører madpakker og kokkererer aftensmaden. Meget af tiden går det netop i et med tapetet, men indimellem hører man noget, som er så opsigtsvækkende, at man er nødt til at slukke for emhætten, tysse på familien og bare lytte. Sådan havde jeg det en fredag op til jul, da jeg hørte P1's Orientering. DR's Jesper Tynell havde som så mange gange før benyttet sig af retten til at søge aktindsigt i et ministerium og afdækkede igen det, vi blandt journalister kalder en rigtig god historie. I virkeligheden et rigtig dårligt udtryk, for substansen i historien var ret så nedslående - i hvert fald hørt med demokratiske ører. Tynell berettede om en konkret høringsproces for ny lovgivning omkring landbrugsejendomme, hvor embedsmænd under Økonomi- og Indenrigsministeriet i flere omgange ligefrem havde ændret i høringssvar fra statsforvaltningerne, så svarene ikke fremstod så kritiske, som de var født, og så tal, der ikke passede ministeriet, ikke indgik i høringssvaret. LÆS OGSÅNy offentlighedslov er på plads med en væsentlig ændring Det fremgik af det næsten 17 minutter lange radioindslag, hvordan embedsmændene går ind og tilretter, censurerer og ligefrem tilbageholder høringssvar. Med den konsekvens, at folketingsmedlemmerne, inden de skal stemme om regeringens lovforslag, ikke får lov at læse, hvad statsforvaltningerne rent faktisk har af faglige indvendinger og kommentarer til lovforslaget.
Her gik man ellers og troede, at netop det, at lovforslag bliver sendt i høring, er en sikkerhed for, at lovgivningsprocessen foregår både demokratisk, uvildigt og fagligt gennemtjekket. Når Jesper Tynell kunne fortælle den historie, var det, fordi han havde søgt og fået aktindsigt i korrespondancen mellem ministeriet og statsforvaltningerne - og via den aktindsigt kunne han konstatere, hvordan høringssvarene ændrede sig, så de mere og mere passede ind i ministeriets kram. Når jeg her flere uger efter udsendelsen vælger at skrive om den, skyldes det ikke bare, at historien om de kunstigt polerede svar bør nå flere end dem, der havde P1 kørende den decemberfredag, men især at vi nærmer os vedtagelsen af en ny offentlighedslov. LÆS OGSÅJurist: Ny lov er usædvanlig udemokratisk og meget trist En ny lov, som i regeringsmarkedsføringssprog udbygger åbenhed i den offentlige forvaltning. Men når pr-sproget bliver pillet af, tilfører loven øget lukkethed på flere felter. Det ser ud, som om regeringspartierne sammen med Konservative og Venstre er enige om, at det politiske system i højere grad skal kunne arbejde i fred for journalister. Og den type aktindsigt, som P1 havde brugt for at kunne fortælle historien om de manipulerede høringssvar, er der desværre stor risiko for, at ministeriet ville kunne have afslået med henvisning til den nye lovs paragraf 24. Her hedder det, at der ikke længere er aktindsigt i »dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand«. Embedsværket ville så nemt som ingenting kunne argumentere for, at høringssvarene skulle forelægges ministeren, og kunne dermed tale dem ind under de dokumenter, der ikke var omfattet aktindsigt. Der er ikke meget, der foregår i ministerier, som ikke kan kategoriseres som ministerbetjening og dermed fredes fra åbenhed. Det er bekymrende. LÆS OGSÅDF og EL enige: Tilbageskridt for åbenhed Flere eksperter har da også advaret imod, at flere af de senere års politiske afsløringer af magtmisbrug ikke ville kunne have fundet sted under den nye offentlighedslov. Politikerne argumenterer for, at de skal kunne forhandle og diskutere om nye lovforslag i fred for den nysgerrige offentlighed og kritiske journalistiske blikke - det skal de naturligvis også, og det kan de allerede i vidt omfang i dag. Ingen - andre end magthavere og deres servicerende embedsmænd måske - kan være interesseret i en mere lukket beslutningsproces. Det gavner i hvert fald ikke demokratiet at mørklægge lovgivningsprocesser eller give offentligheden mindre indsigt i, hvordan ministre tager beslutninger. Det synspunkt delte såmænd både den justitsminister, der nu vil fremsætte lovforslaget, og den øvrige regering - altså lige indtil de selv flyttede ind i de magtfulde ministerier. Det holdningsskifte ser ikke kønt ud.
