En klassiker i den politiske moraldebat er spørgsmålet om prostitution, som nu er vendt tilbage i det aktuelle debat om forbud eller ikke-forbud mod købesex. Selvfølgelig skal myndighederne efterforske, retsforfølge og dømme enhver, der tvinger mennesker til at prostituere sig som den umenneskelige og systematiserede voldtægt, det er. Men det skal afgjort ikke være statens opgave at blande sig i de tilfælde, hvor myndige voksne mennesker (af begge køn) frivilligt vælger prostitution som erhverv, og hvor myndige voksne mennesker (af begge køn) betjener sig heraf. Det er alt andet end sandsynligt, at man kan komme tvangsprostitution blot tilnærmelsesvist til livs ved at kriminalisere købesex, men man kan diktere og forbyde ud fra præmisser, der dybest set er rent moralske domme om, hvad der er forargeligt (en nypuritansk statsmoraliseren, som er illustrativt beskrevet i et kritisk indlæg af idéhistorikeren Bo Gorzelak: Lidt om prostitution, foragt og tivolisering). Nu er Socialdemokraterne og De Radikale imidlertid desværre ved at rykke sig i retning af SF's og Enhedslistens puritanske position, så der tegner sig en samlet opposition mod købesex - men det er at gå den gale vej, når man også kriminaliserer frivillig adfærd mellem samtykkende myndige mennesker for at ramme og straffe tvangsadfærd. Der er stadig dem, som hårdnakket påstår, at der ingen frivillige prostituerede findes, men den antagelse er så effektivt manet i jorden af prostituerede, sexarbejderes organisationer og eksperter, at den er umulig at tage den mindste smule alvorligt. Kendsgerningen er, at der selvfølgelig findes prostituerede, som frivilligt har valgt deres erhverv, og der findes organiserede prostituerede, som forsvarer deres ret til at udøve dette erhverv - punktum. Men prostitution gør ikke de prostituerede lykkelige, hedder det så? Det gør det måske ikke, men det er vel heller ikke særlig sandsynligt, at man bliver lykkelig af at være bankrådgiver, rengøringsassistent eller jord- og betonarbejder? Pointen er ikke at sidestille erhvervenes karakter i øvrigt, men at påpege, at det selvfølgelig generelt er de færreste, der ligefrem bliver lykkelige af deres erhverv - lykke er almindeligvis relateret til andre ting end lønarbejde (heldigvis). Det væsentlige må være, at man selvfølgelig ikke bliver ulykkelig af sit erhverv, og at man i øvrigt har gode arbejdsforhold. Dette sikres imidlertid ikke af et forbud mod købesex, tværtimod vil det henvise en endnu større del af en uudryddelig branche til de kriminelle skygger under endnu barskere forhold. Derfor er det af flere grunde opløftende, når Socialdemokraternes Morten Bødskov kritiserer sin egen socialordfører, Mette Frederiksens bestræbelser på at kriminalisere sexkunderne: "Jeg er ikke enig i, at det er en god idé. Det rejser væsentlige retspolitiske problemer, og det kræver store ressourcer fra politiet. Jeg er enig med sociologen Claus Lautrup, der vurderer, at det er et forkert tiltag." ( Ritzau, 28.9.2009). I stedet bør oppositionspolitikere lytte til Menneskerettighedsinstituttet, der har foreslået at give statsautoriseret licens til frivillige prostituerede, mens indsatsen mod tvangsprostitution intensiveres. Derved lettes identifikationen af de tvangsprostituerede for både kunder og myndigheder, der vil bekæmpe menneskehandel og tvangsprostitution, som instituttets vicedirektør Birgitte Kofod Olsen tidligere har påpeget: "Det skal være op til den enkelte sexkunde at sikre sig, at den prostituerede har en licens og således ikke er tvunget ud i prostitutionen." (Politiken, 22.7.2008). Selv om Sexarbejdernes Interesse Organisation, som det altid er vigtigt at høre i disse sager, også har kritiseret forslaget, har instituttets forslag for mig at se flere fordele end ulemper. Og som jeg tidligere har bemærket om denne problematik, er det fremfor automatpilotens moraliseren i visse partier en fordel at diskutere hele problemstillingen ud fra både en erkendelse og accept af, at også frivillig prostitution er en kendsgerning (jf. mit indlæg: Statslicens til prostituerede eller deres bagmænd, Politiken.dk, 22.7.2008).