Lene Espersen, der har taget populistisk bestik af tidsånden og atter blæst til propagandistisk angreb på muslimerne, mens klimaproblemer gøres til en ligegyldighed og alverdens øvrige samfundsproblemer underprioriteres, er blevet påtalt på lederplads i Politiken, og dét har gjort hende godt gal i skralden. "Og så får jeg lige at vide, at jeg lever i et politisk parallelsamfund," skriver hun, og tilføjer: "Tænk, at man skal høre det fra Politiken! Fra en kulturradikal avis, der det seneste årti har levet i en boble fuldstændig ude af trit med hovedparten af befolkningen." ( Politiken, 20.8.2009). Nu er "befolkningen" jo sådan en dejligt misbrugelig størrelse for en vaskeægte demagog af Lene Espersens kalliber, og så kan man jo f.eks. se stort på, at hendes egen tro væbner, Brian Mikkelsen i modsætning til "hovedparten af befolkningen" gerne vil i regering med Dansk Folkeparti, eller at "hovedparten af befolkningen" er imod regeringens flygtningepolitik, når flygtninge tvangsdeporteres til lande, som FN advarer imod. Her tæller kun meningsmålinger, som støtter Lene Espersens demagogiske dagsorden. Men massebevægelser er omskiftelige størrelser, som kun vaskeægte vejrhaner og drevne demagoger sætter kurs efter. Til tider blafrer det aktuelle flertal fra den ene dag til den anden, til andre flyttes det trægt over år, men meget ofte kan det ene flertal være i strid med et andet flertal, fordi dét, der er i flertal i én undersøgelse, overlapper eller er uadskilligt forbundet med dét, der er i mindretal i en anden. Enhver politiker (for ikke at sige ethvert menneske) med respekt for sig selv lader sig indlysende nok hverken kyse eller puste op, blot fordi et flertal mener det samme eller det modsatte af én selv - et flertal er ikke statisk, men dynamisk og påvirkeligt. Har man blot et minimum af rygrad, har man selvfølgelig et standpunkt, og så argumenterer man for dét - punktum. Lene Espersen udstiller imidlertid ikke blot sin demagogiske populisme, men afslører tillige sine fraværende argumentationsevner for fulde gardiner, idet hun ikke engang forsøger at argumentere den mindste smule for sin sag, men alene fortegner sine kritikeres standpunkter til ugenkendelige absurditeter såsom: "Det er trist, at en avis, der blev stiftet for bl.a. at forsvare frisindet, demokratiet og ytringsfriheden, er endt med at synes, at penge er vigtigere end demokrati." Det er naturligvis vrøvl fra ende til anden, men helt og aldeles tåkrummende bliver det, når hun udstiller sin politiske proportionsforvrængning som skinbarligt hysteri: "Ja, jeg gentager gerne, at militant islamisk fundamentalisme er den største trussel, vi står over for. For hvad nytter det, at vi lever i et samfund uden økonomiske problemer, hvis vi regeres af islamistiske mørkemænd, der spærrer kvinder inde i burkaer, afskaffer ytringsfriheden og dræber demokratiet? Hvad nytter vores kamp mod klimaforandringerne, hvis vi ender med at overlade samfundet og vores børnebørn til et militant islamistisk diktatur?" Gad vide, om hun selv kan holde masken? Eller mener hun virkelig dette paranoide nonsens - seriøst? "Regeres vi" af "islamistiske mørkemænd"? Har "islamistiske mørkemænd" meget stor indflydelse på den regerende politik i Danmark? Har "islamistiske mørkemænd" en smule indflydelse på den regerende politik i Danmark? Er der udsigt til, at "islamistiske mørkemænd" kan få skyggen af magt i nogen dansk regering? Er vi med Danmarks mikroskopiske antal burkaklædte kvinder på nippet til et samfund, der regeres af "islamistiske mørkemænd", der "spærrer kvinder inde i burkaer" og "afskaffer ytringsfriheden"? " Dræber demokratiet" (sic)? Nej, selvfølgelig ikke. Sandsynligheden for, at nogen "ender med at overlade samfundet og vores børnebørn til et militant islamistisk diktatur" er cirka den samme som sandsynligheden for, at Mærsk forærer DKP/ML 100 milliarder kroner og gennemtvinger proletariatets diktatur. Man må håbe for De Konservative, at en eller anden tilfældig komiker har indsendt dette vås i Lene Espersens navn, for det er så tykt og tåbeligt, at næppe engang højrefløjshøge i DF ville have lagt navn til. Men er det virkelig Lene Espersen, har hun dog ret i én ting: Hun befinder sig rigtig nok ikke i et parallel-samfund - det er nemlig langt værre fat. Afsenderen af dette indlæg i Politiken befinder sig simpelthen i en paranoid parallel-virkelighed uden for enhver saglig politisk rækkevidde.