Den amerikanske oberstløjtnant, Stephen Abraham, der i 2004-2005 arbejdede med at afhøre fanger på Guantanamo-basen, fortæller nu, at beviserne for at tilbageholde fangerne ofte var tvetydige, svage og mangelfulde: »Det, der skulle være tydelig fakta, manglede selv de mest fundamentale ting, som kendetegner objektivt og troværdigt bevismateriale.« (Ritzau, 23.6.2007). Matthew J. MacLean, der er advokat for en kuwaitisk indsat på Guantanamo-basen, fremhæver, at Abraham er den første fra militærets Combat Status Review Tribunal (der fastslår fangernes status som enemy combatants), som har været villig til at rejse en sådan kritik offentligt (jf. Associated Press - via MSNBC). I mellemtiden forlyder det uofficielt, at den amerikanske regering overvejer at lukke Guantanamo-basen, der gennem fem år har indespærret mistænkte i et juridisk vakuum. Basen er blevet en voldsom belastning for USA's internationale omdømme, og den vil givetvis også være en belastning for Republikanerne under den kommende præsident-valgkamp. Til gengæld er der ingen garanti for, at retssikkerheden forbedres, blot fordi fangerne eventuelt overføres fra Guantanamo-basen til amerikanske fængsler, bemærker Lone Lindholt fra Institut for Menneskerettigheders internationale afdeling. Dét er alene et spørgsmål om, hvilken juridisk status de får: »Lukningen gør ikke nødvendigvis en forskel i sig selv. Om det er et fremskridt, kommer an på, hvad der efterfølgende sker med fangerne. Men alt, hvad der kan bringe situationen nærmere mod en overholdelse af de internationale menneskerettigheder, er da en forbedring.« (Kristeligt Dagblad, 23.6.2007). End ikke det forhold, at USA's Højesteret i 2004 afviste præsident Bush's planer om internering på ubestemt tid uden domstol og advokathjælp, eller at Højesteret i 2006 fandt brugen af de amerikanske militærdomstole i modstrid med Geneve-konventionen og amerikansk lov, har kunnet sikre almindelig retssikkerhed for fangerne. Og selv i bedste fald havner de i et amerikansk fængselssystem, der i forvejen er under al kritik. Lad mig således afslutningsvist minde om en sønderlemmende kritik, som juraprofessor ved Københavns Universitet, Vagn Greve har rettet mod almindelige amerikanske fængselsforhold for få år siden: »USA har i den vestlige verden det mest barbariske retssystem. Det er velkendt, at der anvendes dødsstraf. Men måske ved man ikke, at USA og Somalia er de eneste lande i verden, der ikke er afstået fra at henrette mindreårige. Siden 1976 har USA henrettet 35 retarderede. Det er dokumenteret, at et stort antal uskyldige i nyere tid er blevet idømt dødsstraf og er blevet henrettet. Samtidig afsoner tusindvis af fanger straffe på 25 år eller livstid for kriminalitet som smadring af en butiksrude, et butikstyveri af en elektrisk barbermaskine og lignende forseelser. Sagerne gennemføres i et retssystem, som kun giver ordentlige retsgarantier til velhavere. Og straffene afsones i fængsler præget af drab, vold og seksuelle overgreb.« (Politiken, 26.10.2002).