0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Censur og tavst tyranni over for kunstnergruppen Surrend?

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I en nylig klumme om kunstnerduoen Surrends plakat med kongefamilien i et incestuøst sexorgie bemærkede jeg, at det ikke var min foretrukne kunstneriske 'genre', men medgav, at plakaten var blevet det nedslag i censur-diskussionen, som hensigten sikkert har været. Jeg spurgte, om det var Surrends hensigt at problematisere, "hvor afsporet og dobbeltmoralsk den selektive argumentation for JP's Muhammedkarikaturer i sidste ende er, hvis den forfølges til sine yderste konsekvenser" - og dét må siges at være blevet bekræftet.

Lad os lige ridse forhistorien op igen - om hvordan Den Gamle By i Århus har snoet sig for at bortcensurere Surrends udstilling på Plakatmuseet:



Ikke alene er det imidlertid ikke lykkedes Surrends advokat at få Den Gamle By til at fremsende dokumentation for, at Surrend har brudt nogen aftaler, men til trods for, at Surrend gik med til at udelade den famøse plakat fra den forestående udstilling, har Bloch Ravn tilmed endnu engang snoet sig for at finde en ny undskyldning for censuren: "Vi burde i stedet have krævet, at plakatgruppen sørgede for, at den provokerende plakat ikke på nogen måde ville kunne forbindes med udstillingen på Plakatmuseet i Den Gamle By." ( Politiken.dk, 1.10.2010)

Surrend har reageret på censuren ved at fremstille en ny plakat med titlen "Gør bare grin med muslimerne - men ikke med kongefamilien", der vil blive hængt op i København.

Jan Egesborg fra Surrend udtaler: "Hermed viser vi, at det er legalt og i total overensstemmelse med ytringsfriheden at bruge en tegning til at chikanere en hel befolkningsgruppe og antyde, at de alle er terrorister. Derimod kan ytringsfriheden ikke rumme en kærligt-humoristisk, men selvfølgelig også pornografisk fremstilling af kongefamilien." ( Politiken.dk, 4.10.2010).

Reaktionen fra Den Gamle By demonstrerer til fulde, at Egesborg selvfølgelig har ret. Og derfor spørger Zenia Stampe med samme ret i et blogindlæg: "Men hvor er ytringsfrihedens yderligtgående forsvarere i denne sag? Hvor er CEPOS, Trykkefrihedsselskabet og Flemming Rose? Hvor er Jyllands Posten? Hvor er hele flokken af borgerlige debattører, som i højere og højere grad får blandet deres borgerligt liberale projekt sammen med et nationalkonservativt tilsvarende? De er væk. Stille. Tavse." ( Zenia Stampe, 3.10.2010).

Forløbet er symptomatisk for den totalt misvisende titel på Flemming Roses bog om karikaturkrisen, Tavshedens tyranni. Som om islamkritik og regulær hån og dæmonisering af muslimer på nogen måde er omgivet af tavshed - nej, tværtimod tværes det ud over avisernes spalter og udbasuneres igen og igen fra Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet, Tidehverv, Den Danske Forening og adskillige andre aktører i dette antimuslimske interessefællesskab.

Af hensyn til ikke at udstille hykleriet alt for åbenlyst har man selvfølgelig ikke kunnet forbigå denne censurhistorie fra alle de kanter, hvor Muhammedkarikaturerne er blevet heroiseret, men tavsheden har alligevel været øredøvende massiv fra en lang række 'ytringsfrihedshelte', der så meget desto mere har tydeliggjort, at ytringsfriheden er absolut sekundær - hvis overhovedet særlig betydningsfuld - mens det er den antimuslimske agenda, der alene er ærindet.

Med denne tavshed in mente kan ingen selvfølgelig fortsat leve i den glasboble af bevidst fortrængning, hvor offentliggørelsen af Muhammedkarikaturerne og fejringen af dem betragtes som en konsekvent og stålsat holdning i forhold til ytringsfrihed.

Eller som Jan Egesborg udtrykker det: "Jamen ellers havde de da støttet os. Jyllands-Posten er en af de aviser, der ikke har trykt vores plakat som dokumentation i dækning af sagen. Altså, hvor har Flemming Rose været i denne her sag? Vi støttede dem, fordi vi troede på, at det var ytringsfriheden, de var ude for at forsvare. At alle skal være mål for spot og spe. Men det gælder jo så ikke. Og så synes jeg ikke, at det var okay at trykke tegningerne." ( Politiken.dk, 2.10.2010).

APROPOS

> Stjernfelts karikatur-kulturalisme

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere