Terrortruslen er permanent, men heldigvis yderst beskeden sammenlignet med dødsfald som følge af trafikuheld, berigelseskriminalitet, affektmord og utallige andre tragiske dødsårsager i EU. Det er et faktum, der ofte glemmes, når terrorfaktoren blæses helt ud af proportioner for at fremme frihedsindskrænkende lovgivning og den populistiske frygt, som nærer visse partiers ensidige dagsordener og begraver mere seriøse og overhængende samfundspolitiske problemstillinger. Hvad mere er - den marginale terrortrussel i EU kommer i højere grad fra nationalister, separatister og anarkister end fra islamister, viser seneste rapport fra Europol: Europol’s EU Terrorism Situation and Trend Report (TE-SAT) (pdf). Ud af 611 anholdte i terrorsager var 179 kategoriseret som islamister. Selv med en »increased percentage of individuals linked to Islamist terrorism« på 47 procent udgør den gennemførte islamistiske terror i EU en bemærkelsesværdig lille andel af den i forvejen generelt marginale terrortrussel:
Større separatistisk end islamistisk terrortrussel i EU
Lyt til artiklen