Det er desværre helt i tråd med miljøminister Karen Ellemanns magtfuldkomne håndtering af naturødelæggelsen i Østerild Klitplantage, hvor et stort skovområde skal ryddes til fordel for nogle af verdens største vindmøller, at hun er fløjtende ligeglad med verserende klagesager i Vestre landsret og EU, men beordrer skovfældningen gennemtvunget omgående. Lad os rekapitulere, hvorfor det er en elendig idé at rejse de gigantiske vindmøller på op til 250 meter i dette naturområde: 1) Testcenteret er fra begyndelsen blevet mødt af massiv modstand, hvorfor der ikke blot er tale om en mindre flok aktivister: På landsplan er 56 procent af befolkningen er imod en placering af centeret i Østerild Klitplantage ifølge en meningsmåling af A&B Analyse for Altinget.dk i 2010 - i Region Nordjylland er modstanden 75 procent. Ifølge en nylig online-afstemning på Ekstra Bladet er næsten 80 procent imod en rydning af skoven før EU's godkendelse. 2) Testcenteret kritiseres på grund af placeringen - det er ikke en modstand imod vindmølleenergi. Danmarks Naturfredningsforening har foreslået en lang række alternative placeringer af testcenteret, som tager hensyn til udsigten og naturen, men hvoraf ingen er blevet undersøgt med saglig grundighed. Miljøministeren har derimod manipuleret med kriterierne for opstillingen i, og vindmølleindustriens krav til projektet er således helt anderledes i dag, end de oprindelig var. 3) Testcenterets placering i Østerild var oprindelig kun tredje prioritet for Vindmølleindustrien, der imidlertid indvilligede heri, hvis og såfremt konstruktionen kunne besluttes i Folketinget inden sommerferien 2010, påbegyndes i efteråret 2010 og tages i brug»senest i sommeren 2011« (forudsætninger, der i øvrigt alle er skredet). Derfor blev planen jappet igennem, og derfor manipulerer miljøministeren offentligheden, når hun påstår, at intet »rokker ved«, at Østerild er den bedste placering. 4) Testcenteret skal placeres klods op ad Nordeuropas største fugleynglepladser, hvor fugletrækkene ikke er videnskabeligt undersøgt, og hvor der ikke foreligger en konsekvensvurdering af testcenterets påvirkning af de EU-beskyttede vådområder Vullum Sø og Østerild Fjord. 5) Testcenteret vil spolere en enestående naturstilhed i Danmark, hvorom det i Skov- og Naturstyrelsens egen vandretursfolder hedder: »I Østerild Klitplantage finder du både de store vidder og den stille idyl. Plantagen er karakteriseret ved sin store variation, men også ved de mange tilbud til skovgæsten.« I 2009 kaldte Miljøministeriet sågar selv området for »et naturområde, hvor den danske naturs særpræg fremtræder særligt tydeligt«. Når miljøministeren nu bagatelliserer naturværdierne, er det altså endnu en bekvem kovending i forhold til tidligere vurderinger af området. 6) Testcenteret vil oven i købet støje betydeligt mere, end Miljøministeriet oprindelig hævdede for at få beslutningen igennem, og vil dermed belaste flere beboere i området end forventet, viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet. 7) Testcenteret vil kunne ses i over 50 kilometers afstand og dermed ødelægge en lang række af landets allersmukkeste naturudsigter fra de mange omkringliggende naturområder. Danmarks Naturfredningsforening har siden begyndelsen argumenteret vedholdende imod placeringen og kalder det »et monument over fejlslagen miljøpolitik«. Konkluderende anfører foreningen:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Pia Olsen Dyhr overtager kommunernes økonomi
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse




























