Først var der Karen Jespersen: I 1970'erne aktiv venstreradikal i Venstre Socialisterne, hvor hun kæmpede for »et virkelig kommunistisk parti«, en ødelæggelse af »den borgerlige stat« og et forsvar for »røde undtagelser« fra demokratiet i Afghanistan. Dengang mødte hun bl.a. stærk modstand fra Preben Wilhjelm, men siden byttede hun sit folketingskandidatur for VS ud med et kandidatur for Socialdemokratiet og kom i Folketinget i 1990. Fra 1993 til 2001 var hun minister på den socialdemokratiske højrefløj, og i 2007 blev hun folketingskandidat for Venstre - og samme år partiets social- og ligestilingsminister. Værdipolitisk er hun som bekendt i dag helt på linje med Dansk Folkeparti. Hun er med andre ord en garvet politisk længdespringer - men hun er ikke den eneste, og et par stykker har nærmet sig hendes rekord i disciplinen på det seneste ... Mattias Tesfayes partipolitiske karriere begyndte i DKP/ML, hvorfra han tog tilløb og landede i Enhedslisten i 2005, for allerede i 2008 at hoppe videre SF's højrefløj under Søvndal & Möger. Fire år senere gik turen så videre til Socialdemokratiet. LÆS OGSÅ: Tesfayes fløj har hovedansvaret for SF-vælgerflugt Også i S er springturen dog fortsat yderligere mod højre. Senest har han således kæmpet for, at hans nye parti skulle indgå i en alliance med Dansk Folkeparti, så »Socialdemokraterne sammen med Dansk Folkeparti kan udgøre rygraden i et alternativt bredt flertal, som landets øvrige partier må orientere sig efter« (Politiken, 20.12.2013). Og nu har så endnu en ex-kommunist tilbagelagt en ny etape i sin spændende karriere som politisk længde- og højrespringer. Ole Sohn var formand for DKP i 1987-1991, hvor han underskrev officielle skrivelsers skamros af det totalitære mareridt i DDR og kyssede med regimets diktator Erich Honecker. Han har været folketingskandidat for Enhedslisten, senere for SF, hvor han i 00'erne havnede på partiets højrefløj sammen med Tesfaye. Derfor var han da også overordentlig skuffet og rasende over at se partiet forsvinde ud af regeringen for nylig. Sohn afviste dog på det bestemteste, at han var på vej ud af SF og over i Socialdemokratiet - i det mindste lige indtil han et par dage senere sprang ud af SF og over i Socialdemokratiet. Men hvor meget har han egentlig flyttet sig, kunne man jo også spørge?
På ét område trods alt ikke så meget: DDR's totalitære overvågning minder faktisk ikke så lidt om dele af den nuværende regerings tiltag over for de ledige, der risikerer tvangsmedicinering, elektrochok, lorteopsamling og adfærdsregulering ned til mindste intime detaljer i deres seksualliv. Måske ikke så underligt, at det alt sammen har klar opbakning fra den tidligere DKP-formand og DDR-apologet Ole Sohn? Og knap nok havde Sohn skiftet parti, før han straks benyttede sin nye platform til at kæmpe for en yderligere højredrejning af Socialdemokraterne og foreslog, at partiet skulle indgå en aftale med Venstre om lave lønstigninger og 10 års skattestop til erhvervslivet. Skæbneironisk at overvære, hvordan de brede smil svandt ind blandt ledende Socialdemokrater, efter at de med åbne arme havde hilst Springer Sohn hjerteligt velkommen i deres parti - for dagen efter at måtte finde en anstrengt grimasse, der kunne passe til hans håndsrækning til Venstre ...
