Det er uhyggeligt og sørgeligt, at der er islamister, som i sandhedsabsolutismens selvindbildskhed føler sig kaldet til (og helliggjorte i kraft af) blodige misgerninger, fordi de ikke kan føre en kamp på ord, men på kujonagtig vis er nødt til at ty til hensynsløs vold.
Selv om vi endnu ikke kender noget til en erklæring fra dem, der står bag massakren på medarbejdere ved det franske satiremagasin Charlie Hebdo, tyder vidneudsagn om udråb fra gerningsmændende (og målet for massakren) i overvældende grad også på et islamistisk udgangspunkt. Det er desværre ikke første gang, og det bliver ikke sidste gang.


























