Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engang var der kun én Pia Kjærsgaard i Danmark

Nu begynder vi at se kloner af Pia Kjærsgaard, der er mere kjærsgaardiserede end originalen.

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det politiske lavtryk har bidt sig fast, og i lighed med den nationalistiske cyklon samler den islamistiske tyfon vind i disse år. Herhjemme er det Kjærsgaard-klanen, der for alvor har vind i sejlene.

Engang var der kun én Pia Kjærsgaard i Danmark. Skrap, udlændingeubehagelig og islamfjendsk på en måde, vi ikke havde set før herhjemme og derfor unik i dansk politik. Om end også blot en national bølgetop på et ulmende nationalistisk hav med en storm under opsejling flere steder i verden.

Ene kvinde rejste hun resterne af Fremskridtspartiets lille talentmasse og gjorde de ildesete til en accepteret og efterhånden feteret og kopieret magtfaktor i dansk politik.

Stort set alle andre partier og politikere afskyede hende i midten af 1990'erne, men lod sig alligevel hægte på som uvillige togvogne, mens Kjærsgaard fyrede op under kedlerne og i ryk efter ryk trak værditoget mod højre. År efter år.

Strategien i Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet blev efterhånden næsten den samme: At følge Kjærsgaards opskrift retorisk og politisk på halv kraft, for derigennem at inddæmme vælgertabet til lokoføreren.

Nye Borgerlige er de nye nationalkonservative, der er lidt mere nationalkonservative end Dansk Folkeparti, som er lidt mere nationalkonservative end De Konservative

Det gik stik modsat. Selvfølgelig. Da det blev åbenlyst, at Kjærsgaard bestemte farten i værditoget (og at de samme politikere, der havde afskyet hende, i stigende grad fulgte hendes vink) blev den nationalistiske del af vælgerkorpset blot endnu mere stålfaste i deres overbevisning. De gamle partiers ryk beviste jo bare, at Kjærsgaard havde 'haft ret' hele tiden, ikke sandt?

Så hvorfor stemme på kopisterne, når man kunne stemme på originalerne?

POLITISK ANALYSE

Valg efter valg vandt Dansk Folkeparti, og Kjærsgaard kunne accelerere lokomotivet igen og igen. Jeg har brugt analogien før, men den er nærliggende: Nu følger man hende ikke 50 procent, men 80 eller 90 procent, og Kjærsgaard-klanen dominerer og rækker reelt langt ind i de fleste øvrige partivogne.

Godt hjulpet på vej af de internationale konjunkturer, hvor ekstremismer forårsager og forårsages af hinanden. Som to æg af samme gale høne har nationalismen og islamismen kurs mod samme varme stegepande – det er ikke nogen rar omelet, vi er ved at blive en del af.

Imens har Kjærsgaards kloner bredt sig. Ikke som én-til-én-kopier, men originalen fornægter sig ikke i Mette Frederiksens og Pia Olsen Dyhrs kjærsgaardisering. Mange politikere siger mere og mere af det, Kjærsgaard sagde for et årti eller to siden, ikke altid med samme retorik, men i samme retning for at afgrænse og udgrænse muslimer.

Ingen sag er for lille, og intet politisk dobbeltbogholderi er for absurd. En voldsmand med muslimsk baggrund er et 'integrationsproblem' med kulturelle eller religiøse implikationer – en voldsmand med pæredansk baggrund er bare en voldsmand.

Når unge med muslimsk baggrund er involveret i noget kriminelt, skyldes det deres 'religion' eller 'kultur'. Men når unge med kristen eller sekulær baggrund er involveret i noget kriminelt, er der ingen, der kræver bedre 'integration' eller harcelerer over deres 'kultur'. Det har allerede i årevis været mønsteret i megen mediedækning og politisk reaktion. Selektive etiketter og begreber skaber politisk virkelighedsforståelse.

I dag begynder vi sågar at se kloner, der er mere kjærsgaardiserede end originalen. Det mest åbenlyse eksempel er Nye Borgerliges frontfigur, Pernille Vermund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kjærsgaard er ikke kjærsgaardiseret nok, så Vermund går benhårdt efter at overtage lokoførerens kasket ved at appellere til minoritetsfrygten hos majoritetens Hvermand.

Mens lokofører-kandidat Vermund nærmer sig toget for at erstatte gamle lokofører Kjærsgaard og sætte farten yderligere op, hamrer lokomotivet derudaf

Mantraet er stramninger. Tilsyneladende endnu flere og endnu værre. Flygtninge skal f.eks. kunne smides endnu mere åbenlyst ud af toget, om så direkte i armene på deres torturbødler.

I et større interview forklarer Vermund, at hun vil gå direkte efter statsministerposten (Politiken, 26.6.2016), men bedyrer samtidig med en ydmyghed og offervilje så påtaget, at selv Pjerrot ser usminket ud til sammenligning: »Jeg har ikke et stort behov for at være i politik«.

Som om.

INTERVIEW MED PERNIELLE VERMUND

I februar 2014 blev hun konservativ folketingskandidat, men fik ikke nok stemmer til folketingsvalget i juni 2015, og blot fire måneder senere var hun på banen med sit nye parti.

Nye Borgerlige er de nye nationalkonservative, der er lidt mere nationalkonservative end Dansk Folkeparti, som er lidt mere nationalkonservative end De Konservative. Nye Borgerlige er en tand eller to mere islamfjendsk end Dansk Folkeparti, der er en tand eller to mere islamfjendsk end De Konservative. Det siger som bekendt ikke så lidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og imens lokofører-kandidat Vermund nærmer sig toget for at erstatte gamle lokofører Kjærsgaard og sætte farten yderligere op, hamrer lokomotivet derudaf. At stemningen i dele af passagervognene er derefter, har Politikens journalist Jakob Sheikh for nylig givet et lille, men kuldegysende indblik i: »Som for tusinder af andre mennesker med solbrun hud i Danmark er racismen for mig blevet hverdag. En bulldozer med hadtale, som (...) tastaturkrigervenner ruller hen over de sociale medier, ind i sms-indbakker og frem i kommentarspor som et vilkår, en stor del af borgerne i dette land er tvunget til at affinde sig med«.

Det er de borgere, som Kjærsgaard-klonen Vermund gerne vil overtale Kjærsgaard-klanens Hvermand til at smide af toget i endnu større tal.

Tør man håbe på gennemgribende sporarbejde inden næste skarpe højresving – af partier uden kloner?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden