For tiden lytter jeg i døgndrift til den mirakuløst genopstandne amerikanske sanger Rodriguez, så vinduerne klirrer og mine hårdt prøvede naboer må sove med ørepropper. Siger navnet Dem ingenting, er De i godt selskab med omtrent resten af verdens befolkning, men må så til gengæld love mig at myldre ind i biografmørket eller ud på internettet og tjekke den fabelagtige dokumentarfilm ’Searching for Sugar Man’, som afslører, hvordan et chokerende stort talent i årtier forblev den vestlige populærkulturs mest velbevarede hemmelighed for så til gengæld at dukke op som en frihedsrøst i apartheidtidens Sydafrika – og nu altså med 40 års forsinkelse lande med et regederligt brag på min grammofon. Enigmatiske Rodriguez er en melodiker af Guds nåde og velsignet med en vokal, som går lige i solar plexus og får de små hår i nakken til at rejse sig som forårsanemoner.
Han synger som en engel i en udbrændt skurvogn, og så er han en både syret og spydig digter af næsten dylanske proportioner.
