I Ribe, hvor jeg er født, lå en dårekiste-anstalt. Fra min barndom kan jeg huske de mennesker, der boede derude på 'Ribelund', og som efterhånden begyndte at færdes frit i gaderne i byen.
Det sørgelige ved disse skæbner var, at mange af dem aldrig havde været decideret åndssvage, bare blinde, døve, syge, handicappede, anderledes og måske bare uenige med øvrigheden. Alligevel var de endt i dårekisten.




























