Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ræs. Det eneste, vi får ud af det karaktersystem, vi har nu, er en konkurrencementalitet hos de unge, der omdanner vidensbegær til en dræbende jagt på 12-taller, skriver Thomas Korsgaard om ungdomsuddannelsernes karaktersystem.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Ræs. Det eneste, vi får ud af det karaktersystem, vi har nu, er en konkurrencementalitet hos de unge, der omdanner vidensbegær til en dræbende jagt på 12-taller, skriver Thomas Korsgaard om ungdomsuddannelsernes karaktersystem.

Thomas Korsgaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasiets karakterræs giver nederlag og trang til tusind sabbatår

Karaktersystemet i gymnasiet er ubrugeligt og skaber en dårlig mentalitet.

Thomas Korsgaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»I kan faktisk blive, lige hvad I har lyst til«.

Vores UU-vejleder, en lang, ranglet mand med sjov dialekt, gjorde meget ud af at gentage dette utallige gange, da vi var under hans vinger og skulle udfylde skemaer og lave collager med billeder af, hvad vi gerne ville arbejde med i fremtiden.

I 8. klasse var det let at dagdrømme om en fremtid som en reporterende Ulla Terkelsen fra bombede lande, som en kriminalkommisær Barnaby eller som en rockstjerne, der kunne få udgivet noget uden at blive godkendt af et X Factor-dommerhold.

Dengang var det let at være ambitiøs, og man troede en hel masse. Men så slutter verdens længste sommerferie, efter man er færdig med at gå i grundskolen. Man starter i gymnasiet og den realistiske tankegang sætter ind.

LÆS MERE

Man kan ikke blive, hvad man har lyst til. For det er nødvendigt at være den bedste, hvis uddannelsesdrømmene skal gå i opfyldelse. I Danmark er det nemlig dem, der har de højeste karaktergennemsnit, der har nøglen til flest uddannelser og det gennemsnit, man tager med sig ud af gymnasiet, følger én hele livet.

Det har desværre fyldt vores almene gymnasie med en mentalitet, der ikke har noget godt med sig.

Da en elev droppede ud i én af mine bekendtes klasse, var kommentaren fra én af klassekammeraterne: »så er der én mindre at konkurrere mod«. Det kan måske lyde som en usympatisk og kølig kommentar, men det er egentligt den tankegang, der i høj grad præger det almene gymnasium i 2013.

Det er strategi, taktik og konkurrence. Mod sig selv og kammeraterne – og det har skabt et gymnasie, der kan give lidt for mange nederlagsoplevelser og en trang til tusind sabbatår.

Karakterræset har skabt et gymnasie, der kan give lidt for mange nederlagsoplevelser og en trang til tusind sabbatår

Det er svært at opnå de bedste, men nødvendige karakterer. Det er ikke nok, at man prøver, eller at man har potentialet. Man skal være levere 101 procents indsats hele tiden. Nogle gange skal man endda kæmpe for at opnå noget så basalt, som at ens lærer kender ens navn.

Det er langt fra ualmindeligt, at en gymnasielærer har flere hundrede elever, og det er vel ikke så svært at forstå, at det kan være svært at huske navnene på alle. Men det giver bagslag ved karaktergivningen. Hvordan kan man give en karakter til én, hvis navn man ikke kender?

Jeg går sågar i gymnasiet med folk, der har givet deres lærere den store guldæske med to lag fra Anton Berg for at få slået deres navne fast i lærerens hoved og måske sikre sig en karakterforhøjelse.

Men i virkelighedens verden findes der ikke karakterer. Når jeg om lidt over ét år forhåbentligt er blevet student, kommer jeg aldrig mere til at få karakterer på den måde.

På de videregående uddannelser hedder det dumpet eller bestået, og på arbejdsmarkedet kigger de nærmest aldrig på eksamensbeviser, men i stedet på tusind andre faktorer, der spiller ind, når man skal finde den perfekte medarbejder. For eksempel om man kan samarbejde.

Det, kan man frygte, bliver en svær øvelse for mange, der har været i en konstant tre-årig konkurrence med sig selv og deres kammerater på ungdomsuddannelserne.

Ingen bliver dygtigere af at få et relativt syvtal en gang i kvartalet

Man burde erstatte eller supplere vores forældede karaktersystem med skriftelige udtalelser, der gør det klarere, hvordan man kan styrke sig fagligt. Ingen bliver dygtigere af at få et relativt syvtal en gang i kvartalet.

Det eneste, vi får ud af det karaktersystem, vi har nu, er en konkurrencementalitet hos de unge, der omdanner vidensbegær til en dræbende jagt på 12-taller. Se bare på det sindssygt høje antal kvote 2-ansøgninger, de videregående uddannelser igen i år har fået.

Det var fra dem, der ikke fik 12 i gennemsnit i gymnasiet, men alligevel går og håber lidt på, at UU-vejlederen talte lidt sandt dengang i 8. klasse, og at de måske en dag kan blive til et eller andet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden