Ruth Evensen er klædt i hvidt. Hun rækker sin hånd frem og tager moderligt imod mine venner og mig.
»Velkommen til Faderhuset«, siger hun, og vi sætter os til bordet for at snakke med hende. Hun har budt på frokost og indvilliget i en snak om hendes nye parti.
Jeg er på Lolland med nogle venner, og her er meget lidt at give sig til, hvilket selvfølgelig er optimale ferieforhold. Men på spidsen af den flade pandekage bor Ruth Evensen med sin mand; de to leder til dagligt sammen det kontroversielle og medieombruste Faderhuset.
Vi besøger dem ikke for at lege 'Danmark ifølge Bubber', eller fordi Faderhuset er en turistattraktion af nogen slags, men for fordomsfrit at teste, hvad det er, de vil bringe ind i parlamentet.
Når et parti vil på valg, er man jo nødt til at tage stilling til dem.
LÆS MERE
Ruth Evensen vil i FolketingetRuth Evensen vil i Folketinget med sit parti, Frihedskæmperne, og de arbejder ihærdigt på at blive opstillet til næste Folketingsvalg.
For at kunne blive opstillet til Folketinget i Danmark skal man have cirka 20.000 erklæringer fra vælgere, der gerne vil bakke partiets opstilling op. Som udgangspunkt vil jeg gerne skrive under på sådan en vælgererklæring, for enhver form for engagement i demokratiet er jo som udgangspunkt godt og skal værdsættes – især i en tid med politikerlede.
Min sidemakker til frokosten bliver Kristina Djarling. Hun er Ruth Evensens niece og hun synger og prædiker på Youtube, om hvordan min generation er blevet hjernevasket af satans budskaber, der kommer til udtryk gennem popsangernes forførende musik og erotiske danse.
Vi er en generation lokket i fordærv. Det mener hun, og det siger hun direkte til os op i vores åbne ansigter.
»Hvad hvis man så bare virkeligt kommer til at få en Beyoncésang på hjernen?«, spørger jeg hende så.
»Det gør man ikke«, lyder det iskoldt fra Kristina Djarling.
Det kan aldrig tolereres, at vi har parallelsamfund i Danmark, hvor ekstreme holdninger dyrkes
»Godt sagt«, bifalder de andre fra Faderhuset.
»Det er jo bare for sjov, man lytter til det«, forklarer min veninde.
»Det er ikke sjovt«, responderer Djarling og Faderhuset lynhurtigt. Verden er nemlig af lave, hvis vi ikke skulle have opdaget det. Og vi er en generation, der vil brænde op i helvede en skønne dag, hvis vi ikke snart kommer til fornuft.
»Godt sagt«, istemmer de andre Faderhus-medlemmer i kor. I Faderhuset klapper man nemlig i eller klapper ryg.
Folkemødet: Frihedskæmperne kæmper for skat på ti procentPå under fire timer fik Ruth Evensen og hendes sekt, kult, tankesæt, kirke, parti, firma, eller hvad det egentligt er for et foretagende, de driver og dyrker, sneget ind, at vi og vores generation vil ende i helvede, at vi skilsmissebørn er ulykkelige inderst inde, at homoseksualitet – som jeg selv åbenbart lider af - kan behandles og kureres, og ikke mindst at kvinder, der bliver slået i deres ægteskab, skal blive i deres ægteskab og 'gøre noget ved det'.
Faderhuset er et parallelsamfund, og det kan aldrig tolereres, at vi har parallelsamfund i Danmark, hvor ekstreme holdninger dyrkes.
Det er svært at finde ud af, om Ruth Evensens Frihedskæmpere er et demokratisk foretagende.
Partiet er en udemokratisk organisation, som ikke har medlemmer, men kun en formand: Ruth Evensen. Og derudover støtter, der især kredser sig om hendes egen nærmete familie. Det er set før.
Men at ville stemme nej til alt det eksisterende - uden kompromisvenlighed, som Ruth Evensen og Frihedskæmpere vil, det er udemokratisk.
For eksempel skriver partiet på sin hjemmeside, at det »er af den overbevisning, at staten ikke skal blande sig i børns læring eller uddannelse. Vi har ikke brug for en offentlig folkeskole, som på trods af utallige forsøg og bestræbelser igennem en årrække, stadig står med kæmpe problemer«.
Frihedskæmperne vil altså afskaffe offentlig uddannelse og en af grundpillerne i vores demokrati: den demokratisk funderede uddannelse og skole.
Spørgsmålet er, om man ville skrive under på en vælgererklæring, der kunne sende Frihedskæmperne og Ruthemor, som hun bliver kaldt i Faderhuset, i Folketinget.
Skal man anerkende Faderhusets nye projekt som et politisk parti og give dem en chance, eller skal vi lade dem være et ekstremt religiøst foretagende i Udkantsdanmark? For de to ting er nemlig i den grad blandet sammen.
Ord skaber had. Derfor er det altafgørende, at vi tænker over, hvor meget det i denne tid polariserer og splitter os alle, hver eneste gang folk som dem i Faderhuset eller for den sags skyld radikaliserede højreorienterede eller fanatiske muslimer kommer med udemokratiske og hadefulde ytringer.
Ruth Evensens lidt for insisterende og nærmest lidt over-søde »velkommen til Faderhuset« runger stadig i mit hoved, og vi andre, der elsker vores mangfoldige, tolerante land, må stædigt blive ved med at byde Ruth Evensen og folk som hende velkommen til det forpligtende fællesskab, hvor man må leve og gøre, som man vil, så længe man spiller på den demokratiske banehalvdel, og hvor vi ikke accepterer en skabelse af fanatiske parallelverdener.
Hvis Ruth Evensen og hendes parti er klar til at indgå de demokratiske spilleregler, skriver jeg gerne under på en vælgererklæring.
fortsæt med at læse




























