0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Krabbe (arkiv)
Foto: Lars Krabbe (arkiv)

Demokratisk? Ville du skrive under på en vælgererklæring, der ville sikre Ruth Evensen og Frihedskæmperne muligheden for at komme i Folketinget?

Thomas Korsgaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal vi hjælpe Faderhuset i Folketinget?

Når en sekt vil i Folketinget, sætter sin tolerancetærskel på prøve.

Thomas Korsgaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ruth Evensen er klædt i hvidt. Hun rækker sin hånd frem og tager moderligt imod mine venner og mig.

»Velkommen til Faderhuset«, siger hun, og vi sætter os til bordet for at snakke med hende. Hun har budt på frokost og indvilliget i en snak om hendes nye parti.

Jeg er på Lolland med nogle venner, og her er meget lidt at give sig til, hvilket selvfølgelig er optimale ferieforhold. Men på spidsen af den flade pandekage bor Ruth Evensen med sin mand; de to leder til dagligt sammen det kontroversielle og medieombruste Faderhuset.

Vi besøger dem ikke for at lege 'Danmark ifølge Bubber', eller fordi Faderhuset er en turistattraktion af nogen slags, men for fordomsfrit at teste, hvad det er, de vil bringe ind i parlamentet.

Når et parti vil på valg, er man jo nødt til at tage stilling til dem.

LÆS MERE

Ruth Evensen vil i Folketinget med sit parti, Frihedskæmperne, og de arbejder ihærdigt på at blive opstillet til næste Folketingsvalg.

For at kunne blive opstillet til Folketinget i Danmark skal man have cirka 20.000 erklæringer fra vælgere, der gerne vil bakke partiets opstilling op. Som udgangspunkt vil jeg gerne skrive under på sådan en vælgererklæring, for enhver form for engagement i demokratiet er jo som udgangspunkt godt og skal værdsættes – især i en tid med politikerlede.

Min sidemakker til frokosten bliver Kristina Djarling. Hun er Ruth Evensens niece og hun synger og prædiker på Youtube, om hvordan min generation er blevet hjernevasket af satans budskaber, der kommer til udtryk gennem popsangernes forførende musik og erotiske danse.

Vi er en generation lokket i fordærv. Det mener hun, og det siger hun direkte til os op i vores åbne ansigter.

»Hvad hvis man så bare virkeligt kommer til at få en Beyoncésang på hjernen?«, spørger jeg hende så.

»Det gør man ikke«, lyder det iskoldt fra Kristina Djarling.

Det kan aldrig tolereres, at vi har parallelsamfund i Danmark, hvor ekstreme holdninger dyrkes

»Godt sagt«, bifalder de andre fra Faderhuset.

»Det er jo bare for sjov, man lytter til det«, forklarer min veninde.

»Det er ikke sjovt«, responderer Djarling og Faderhuset lynhurtigt. Verden er nemlig af lave, hvis vi ikke skulle have opdaget det. Og vi er en generation, der vil brænde op i helvede en skønne dag, hvis vi ikke snart kommer til fornuft.

»Godt sagt«, istemmer de andre Faderhus-medlemmer i kor. I Faderhuset klapper man nemlig i eller klapper ryg.

På under fire timer fik Ruth Evensen og hendes sekt, kult, tankesæt, kirke, parti, firma, eller hvad det egentligt er for et foretagende, de driver og dyrker, sneget ind, at vi og vores generation vil ende i helvede, at vi skilsmissebørn er ulykkelige inderst inde, at homoseksualitet – som jeg selv åbenbart lider af - kan behandles og kureres, og ikke mindst at kvinder, der bliver slået i deres ægteskab, skal blive i deres ægteskab og 'gøre noget ved det'.

Faderhuset er et parallelsamfund, og det kan aldrig tolereres, at vi har parallelsamfund i Danmark, hvor ekstreme holdninger dyrkes.

Det er svært at finde ud af, om Ruth Evensens Frihedskæmpere er et demokratisk foretagende.

Partiet er en udemokratisk organisation, som ikke har medlemmer, men kun en formand: Ruth Evensen. Og derudover støtter, der især kredser sig om hendes egen nærmete familie. Det er set før.

Men at ville stemme nej til alt det eksisterende - uden kompromisvenlighed, som Ruth Evensen og Frihedskæmpere vil, det er udemokratisk.

Annonce

For eksempel skriver partiet på sin hjemmeside, at det »er af den overbevisning, at staten ikke skal blande sig i børns læring eller uddannelse. Vi har ikke brug for en offentlig folkeskole, som på trods af utallige forsøg og bestræbelser igennem en årrække, stadig står med kæmpe problemer«.

Frihedskæmperne vil altså afskaffe offentlig uddannelse og en af grundpillerne i vores demokrati: den demokratisk funderede uddannelse og skole.

Spørgsmålet er, om man ville skrive under på en vælgererklæring, der kunne sende Frihedskæmperne og Ruthemor, som hun bliver kaldt i Faderhuset, i Folketinget.

Skal man anerkende Faderhusets nye projekt som et politisk parti og give dem en chance, eller skal vi lade dem være et ekstremt religiøst foretagende i Udkantsdanmark? For de to ting er nemlig i den grad blandet sammen.

Ord skaber had. Derfor er det altafgørende, at vi tænker over, hvor meget det i denne tid polariserer og splitter os alle, hver eneste gang folk som dem i Faderhuset eller for den sags skyld radikaliserede højreorienterede eller fanatiske muslimer kommer med udemokratiske og hadefulde ytringer.

Ruth Evensens lidt for insisterende og nærmest lidt over-søde »velkommen til Faderhuset« runger stadig i mit hoved, og vi andre, der elsker vores mangfoldige, tolerante land, må stædigt blive ved med at byde Ruth Evensen og folk som hende velkommen til det forpligtende fællesskab, hvor man må leve og gøre, som man vil, så længe man spiller på den demokratiske banehalvdel, og hvor vi ikke accepterer en skabelse af fanatiske parallelverdener.

Hvis Ruth Evensen og hendes parti er klar til at indgå de demokratiske spilleregler, skriver jeg gerne under på en vælgererklæring.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?