Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Per Marquard Otzen

Mogens Lykketoft
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tænk, hvor mange, som ville være omkommet uden FN’s vaccinationsprogrammer

FN skal ikke skabe paradis på jord, men forhindre helvede.

Mogens Lykketoft
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I denne weekend vil mere end 200 ikoniske bygninger i 60 lande lyse blåt. Den kinesiske mur, Operahuset i Sidney, Kristusfiguren i Rio de Janeiro, det skæve tårn i Pisa, Empire State Building og FN’s hovedkvarter vil blive oplyst i FN’s lyseblå farve for at festligholde, at FN’s charter om blandt andet menneskerettigheder, udvikling, fred og sikkerhed trådte i kraft for præcis 70 år siden.

Er der så overhovedet noget at fejre, ville nogen sikkert spørge. Er de mange krige og konflikter, det kæmpe antal flygtninge og internt fordrevne og den årelange fastlåste situation i FN’s sikkerhedsråd ikke netop det håndfaste bevis på, at FN ikke lever op til de høje idealer, som verdenssamfundet satte sig i kølvandet på lidelserne og millioner af omkomne under 2. Verdenskrig?

Måske. Men man må så i samme sætning spørge sig selv og verden om, hvad alternativet er. Hvis FN ikke eksisterede, ville det så være nemmere at løse klimaudfordringen, udrydde den ekstreme fattigdom eller løse de voldelige konflikter, som stadig præger verden? Eller ville det som under verdenskrigene være den rå våbenmagt, som altid ville afgøre udfaldet?

Da FN’s charter blev til, valgte man samtidig at oprette et Sikkerhedsråd med fem faste og senere ti roterende medlemmer. De faste medlemmer var sejrherrerne fra 2. Verdenskrig – USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig, og de har hver for sig ret til at blokere beslutninger i Sikkerhedsrådet.

Når det gælder både menneskerettigheder og udvikling har FN bidraget på bedste vis til, at verden er blevet et langt bedre sted end for halvfjerds år siden

Vetoretten var forudsætningen for, at man kunne enes om at stifte FN. En global verdensordning var kun mulig, når de var enige.

Men det er åbenbart, at mange af de blodige krige og konflikter, som stadig præger verden, skyldes de gamle spilleregler og uenighed mellem de gamle stormagter. Tydeligst ser vi det lige nu med den fem år lange og blodige krig i Syrien, som har kostet mindst 250.000 mennesker livet og sendt mere end halvdelen af befolkningen på flugt.

Et stort flertal af FN’s 193 lande er frustrerede over den uenighed mellem de store magter, der begrænser FN’s muligheder. I princippet taler alle for en reform af Sikkerhedsrådet, så det bliver både mere handlekraftigt og mere repræsentativt for verden i det 21. århundrede. Men de fem faste medlemmer er ikke så tilbøjelige til at opgive deres særstilling, og andre lande er uenige om den nærmere udformning af et nyt sikkerhedsråd.

Dog har Frankrig og Storbritannien lukket op for en diskussion om at aftale begrænsning i brugen af vetoretten, når det gælder indsats fra FN imod folkemord og massive krænkelser af menneskerettighederne. Men en mere omfattende reform kan stadig tage lang tid at enes om.

Det store flertal af FN’ s medlemmer har derimod bestemt, at der for første gang skal være en mere åben proces, når afløseren for Ban Ki-Moon som FN’s Generalsekretær fra starten af 2017 skal findes. Hidtil har dette valg i praksis også fundet sted i et lukket forum blandt de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet.

Men nu er der mulighed for, at kandidaterne faktisk skal stille op i en åben proces i Generalforsamlingen. Og som mange påpeger, så kunne det jo også være en passende anledning til at overveje, om FN for første gang skulle udpege en kvinde til at bestride jobbet som leder af verdensorganisationen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er så status på det hele? På den ene side står FN med mange af de samme udfordringer, når det gælder krig og fred som for 70 år siden. Men på den anden side har man undgået det, som var det allerstørste mål – nemlig en tredje verdenskrig. Samtidig må vi ikke glemme alle de konflikter, FN’s sikkerhedsråd er enedes om at holde i ave med udsendelse af mere end 125.000 mand med blå hjelme i fredsbevarende og fredsskabende missioner.

Næste prøve for verdenssamfundet bliver så, om der kommer en forpligtende klimaaftale i Paris til december

Når det gælder både menneskerettigheder og udvikling har FN bidraget på bedste vis til, at verden er blevet et langt bedre sted end for halvfjerds år siden. Tænk engang, at det med FN’s årtusindmål fra år 2000 er lykkedes at halvere antallet af ekstremt fattige på 15 år. Tænk, hvor mange børn, som i dag overlever både fødsel og de første fem svære leveår og oven i købet kommer i skole. Tænk, hvor mange, som ville være omkommet uden FN’s vaccinationsprogrammer eller indsats mod Aids og senest Ebola. Tænk på alt hvad FN’s underorganisationer faktisk har gjort for flygtninge, sundhed, fødevaresikkerhed, børn, ligestilling, fokus på menneskerettigheder o.m a.

LÆS MOGENS LYKKETOFT

Da jeg satte mig i formandsstolen i FNs generalforsamling var første punkt på dagsordenen det topmøde, hvor FN’s stats- og regeringschefer vedtog de 17 nye globale udviklingsmål, som inden 2030 skal sikre eksempelvis uddannelse, rent vand og ligestilling til alle, og hvor målet om helt at fjerne den ekstreme fattigdom går hånd i hånd med overbevisningen om, at økonomisk vækst kun kan ske, hvis det samtidig er en bæredygtig vækst, hvor kampen mod klimaforandringer er i centrum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Næste prøve for verdenssamfundet bliver så, om der kommer en forpligtende klimaaftale i Paris til december. Lykkes det, er det FN, der for alvor får hul på at indfri de store mål om en bæredygtig udvikling.

Dag Hammerskjold, som var FN’s anden generalsekretær, sagde meget passende, at FN ikke blev skabt for at skabe paradis på jord, men for at forhindre helvede. FN er ikke i mål med det, men FN kan her på 70-års dagen alligevel bryste sig af mange sejre, og at verden på mange områder er et bedre sted at være, end den var, da stats- og regeringscheferne underskrev chartret i San Francisco i 1945.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden