Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det haster med at få afskaffet blasfemiparagraffen i EU

Hvorfor skal religiøse ideer have mere beskyttelse end andre ideer?

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det haster. Lad os gøre religionskritik legitim og retten til at skifte religion en fundamental ret for alle mennesker.

'Jeg er Charlie' er over hele verden blevet et symbol på støtte til det terrorramte blad Charlie Hebdo. Hashtagget #JeSuisCharlie er blevet det mest anvendte hashtag på Twitter nogensinde, rapporterer flere medier. Efter tre dramatiske og rædselsfulde døgn, hvor 17 mennesker mistede livet, er tiden kommet til at stille nogle spørgsmål for at finde ud af, hvordan man i fremtiden kan forhindre den slags episoder.

Politikere i hele Europa står i kø for at tage afstand fra disse grimme handlinger i Frankrig, men vil de også handle nu? Man kan ikke stoppe tilfældige galninge fra at begå grusomme handlinger, som vi så i Paris, men man kan lægge pres på lande i hele verden for at afskaffe en blasfemilovgivning, som dømmer tegnere, bloggere og forfattere for at begå blasfemiske handlinger. Oftest er dagsordenen simpelthen at lukke munden på kritikere af regeringen. I mange lande får anklagemyndigheden vide rammer for at ramme tilfældige borgere, som med god grund er konstant bange for at blive anklagede.

LÆS DEBAT

Hvorfor har vi ikke for længe siden lovliggjort religionskritik? Hvorfor bliver børn ikke undervist i at stille spørgsmål til alt mellem himmel og jord? Hvorfor må præster i Danmark og Saudi Arabien ikke have lov til at mene, at det ikke er helt sikkert, at efter vi dør her på jorden, kommer vi til at sidde oppe og mingle med alle, også dem, som vi har været uvenner med?

Vi ved ikke helt, hvad der fik de to brødre i Frankrig til at handle, som de gjorde. Men nu tegner der sig et mønster, hvor vi ser folk, der mener, at de har ret til at føle sig krænkede og tage hævn. Dette var årsagen til, at Theo Van Gogh blev myrdet i Amsterdam for at have lavet en blasfemisk film ’Submission’. Attentatforsøget på Kurt Westergaard kan forklares med de samme argumenter.

Der kan ikke være et bedre tidspunkt for at afskaffe blasfemiparagraffen for de resterende syv lande i Europa, der har en sådan paragraf

Mennesker, som føler sig krænkede, skal i fremtiden ikke have lov til at føre trættende retssager mod andre, som gør brug af deres ytringsfrihed. Selv racister bør have ytringsfrihed, og vi skal bruge argumenter for at vinde over andres synspunkter, og ikke vold.

Danmark har en blasfemiparagraf , §140, som ikke er blevet brugt siden 1971, men den eksisterer endnu. Tyskland har en blasfemiparagraf , §166, som sagtens kan anvendes til at censure film eller bøger, som kritiserer religioner.

Ifølge Pew Research var der 22 procent af verdens lande, som havde blasfemiparagraffer i 2012. Problemets omfang er selvfølgelig størst i Mellemøsten og nordafrikanske lande, hvor op mod 70 procent af landene har blasfemiparagraffer. Pew Research har lavet listen baseret på oplysninger fra Human Rights Watch, Amnesty International, International Crisis Group og andre troværdige kilder.

LÆS RASMUS BRYGGER

Der er syv lande i Europa ud af 45, som har en eller anden form for blasfemiparagraf. Mon ikke de burde følge i sporet på Holland, hvor det lykkedes at afskaffe en lignende paragraf i 2012? 56 procent af danskerne ønsker at afskaffe paragraffen, der beskytter religiøse følelser. Institut for Menneskerettigheder i Danmark anbefaler, at man afskaffer blasfemiparagraffen §140. Men det sker ikke. Hvorfor?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Religion har stadigvæk stærk indflydelse på mange landes lovgivning. I Maldiverne, det land, som vi hørte rigtig meget om i 2009 under Cop 15 klimakonferencen, kan man miste sit statsborgerskab, hvis man konverterer fra islam til en anden religion.

I Saudi Arabien er det direkte forbudt at praktisere en anden religion end den strenge version af islam, som bliver kaldt Wahhabi Islam. I Pakistan sidder 14 mennesker dømt til døden for at have sagt noget blasfemisk. 19 andre i Pakistan har fået fængsel på livstid for blasfemiske udtalelser ifølge U.S. Commission for International Religious Freedom. I Pakistan blev en modig politiker, Salman Taseer, dræbt i 2011 af sin egen livvagt, fordi han talte for, at man skulle tilgive en kristen pige, Asia Bibi, som på det tidspunkt var tiltalt for at have brydt blasfemiparagraffen og risikerede dødstraf.

Der kan ikke være et bedre tidspunkt for at afskaffe blasfemiparagraffen for de resterende syv lande i Europa, der har en sådan paragraf, som gør det muligt at retsforfølge folk på baggrund af nogle udtalelser, som sårer religiøse følelser. En sådan lovgivning virker restriktiv på en demokratisk samtale. Vi skal hele tiden passe på, at vi ikke sårer andres religiøse følelser og ideer. Hvorfor skal religiøse ideer have mere beskyttelse end andre ideer?

Et sekulært Europa kan blive et forbillede for resten af verden, så ytringsfriheden gives videre rammer end hidtil. Afskaf blasfemiparagraffen hurtigst muligt. Det haster.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden