Hvad er forbindelsen mellem vores glade Pride-parade herhjemme forleden og så konflikten i Syrien? Umiddelbart et underligt spørgsmål, men der er en forbindelse og den hedder Rusland. Det vender jeg tilbage til, først til den ene ende, nemlig Syrien:
I den forgangne uge blev verden vidne til en uhyggelig massakre på civile. Et nervegasangreb kostede et ukendt antal menneskeliv og billeder af bittesmå børn gik verden over med smerte, magtesløshed og vrede til følge. Smerte, fordi identifikationen prompte blev vakt og vi tænkte på vores egne børn. Magtesløshed, fordi vi har erfaring for, at vi ikke altid kan stille noget op mod verdens ondskab. Og vrede, fordi vi netop er magtesløse, mener nogle, mens andre er vrede, fordi de mener, at vi KAN gøre noget, men ikke gør det. Herhjemme har denne "så gør dog noget"-vrede været anført af det store oppositionspartis udenrigsordfører og måske udenrigsminister in spe, Søren Pind.
