Dragør klokken 19.14. Min kæreste og jeg træder ind i villaen og hilser på værtsparret. Ingen ved, at jeg har en bombe med. Vi går ud i køkkenet og hilser på aftenens tredje par, som vi også kun møder for anden gang. Vi sætter os alle seks til bords i udestuen med direkte kig ud over Øresund og Dragør Havn. Rummet er så småt og intimt, at det er som bygget til en kraftig eksplosion.
Klokken nærmer sig midnat, og den uafbrudte samtale kommer ind på nedskæringerne på humaniora og samfundets generelle tab af dannelsesværdier. Så er det nu! ’Værdier’ er mit stikord. Det er nu, hvor jorden er gødet så godt med vin og dyb snak, at jeg skal smide bomben.


























