0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen ligner allerede en flok lallende amatører efter tre uger

Peter Mogensen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hun kan ikke slippe for det, men det er fandens ubekvemt for den nye statsminister, at hun skal sidde og spilde tiden omkring et langt ovalt bord i EU.

Jeg er om nogen helt klar over de såkaldte PR-fordele, som statsministres ture til Bruxelles kan kaste af sig. Selv knoklede jeg i sin tid for en statsminister, som forstod at udnytte og shine på de internationale bonede gulve.

Men hvor Nyrup tog til EU og gjorde en god figur i løbende møder, har Thorning-Schmidt to problemer. Det ene er, at euroklubben er blevet langt mere kompakt siden Nyrups regeringstid. Medlemmerne har forstået, at de står alene om at redde euroen - og dermed EU - i dårlige tider, og de lande, som ikke er euromedlemmer, opfattes lidt som klakører.

Slagsmålet mellem Frankrigs præsident Sarkozy og Storbritanniens premierminister Cameron om, hvordan det nyligt overståede topmøde skulle løse EU's økonomiske problemer, fortalte alt om, at der er insidere og outsidere i den europæiske familie. 'Du gik lige glip af en enestående mulighed for at tie stille', som Sarkozy meddelte Cameron, stærkt provokeret af britens trang til gøre sig klog på eurolandenes vegne.

Er man ikke med, betyder man ikke noget.

Og Danmark, som er et lille land, betyder reelt slet ikke noget.

Det andet er Thorning-Schmidts stadig mere akutte behov for at være i Danmark, i starten af sin regeringsperiode. 'Jeg synes, at vi er kommet rigtigt godt fra start', som hun sagde på sit første tirsdagspressemøde.

Hvem der end har overtalt hende til at fyre den af, har gjort hende direkte til grin. Der er simpelthen en grænse for, hvor meget vand man kan tale op ad en mur, selv når man er Thorning-Schmidt.

Statsministerens største problem lige nu er, at hun er nødt til at sidde med til møder i EU, som hun ikke har nævneværdig indflydelse på. Og når hun i Bruxelles lytter til Merkel og Sarkozy, imens hun nipper til sin Evian, læner Lars Løkke sig tilbage i liggestolen på Mallorca og noterer en 52-procents føring til blå blok, heraf 33 procent til Venstre.

Kritikken af den nye regerings start i medierne har været rimelig hård. Det regner ifølge medierne dagligt ind med løftebrud, hvilket er ved at stemple S-SFR-regeringen som fup og fidus.

Der er åbenlyst oprør i SF over, at partiet i 'Tårnet' blev kørt totalt over af Vestagers kampvogn, og Søvndal indrømmede ved et uheld i 'Go' Morgen Danmark', at SF havde tabt valget, hvorfor man måtte kyle en gravid ud af hendes job for SF's folketingsgruppe. Læg hertil, at finansminister Bjarne Corydon torsdag indrømmede, at der faktisk ER et gigantisk hul i 'Fair Løsning', præcis som Finansministeriet havde beregnet før valget, et synspunkt, socialdemokraterne dengang undsagde.

Samlet er regeringen ved at blive levende begravet i suicidale sager, men den har kun sig selv at takke herfor. Dels er der ingen regeringsmedlemmer, som slås for regeringen. Løftebrudssagerne er et eksempel på, at man ikke er klar.

Man skal lede længe for at se en mere talentløs mediehåndtering fra en regerings side, end da sundhedsministeren undgik at gå på TV 2, da sagen om akutfunktionen i Svendborg rullede over skærmen.

Der er ikke noget, som hidser vælgerne mere op end lukning af sygehuse. Sundhed er lig med velfærd, og en rød regering skal levere på velfærd. Thorning-Schmidt havde ikke sagt o.k. til Svendborg i valgkampen, men kun støttet to akutfunktioner i regionen.

Dette ret vigtige faktum druknede fuldstændig, idet hun tillod, at det blev Carsten Hansens tåbelige skriftlige garanti (lærer de mennesker for pokker aldrig af historien?), som pressen naturligvis kørte hæmningsløst af sted med, uden at blive modsagt med andet end små ligegyldige pip fra en S-sundhedsordfører.

Når nu regeringen - efter tre uger - er blevet brændemærket som løftebrydere, er det ikke en lille ting, men en stor ting.

Og den går ikke væk, ved at man lader, som om at den ikke er der. Det er for arrogant.

Det er nu, 'the big guns' skal ud for at imødegå sagen. Eksempelvis med at forklare vælgerne, at løfter indfries gennem hele valgperioden, og ikke når oppositionen siger det. Det virker, som om ministrene er sunket ind i deres små ministerkontorer og ned i deres forvarmede BMW-bilsæder. Også statsministeren.

Det er nu, der skal fart på. Der skal arbejdes igennem, lides afsavn, tages bad i ministeriet efter endnu en nat på kontorsofaen.

Status er, at Helle og Villys bande allerede ligner en flok lallende amatører efter tre uger på pinden, og det faktum synes ikke at interessere statsministeren.

Hun slås ikke. Er der da overhovedet intet formildende i situationen? Jo, bestemt.

Mindst tre forhold.

1) Det er kolossalt svært at lære at regere.

Opgaven er undervurderet blandt pressens fremmeste og menigmand. Løkke lærte det vel først sidst i valgkampen. Efter et uendeligt fumleri. For Helle og Villy kan det kun blive bedre.

2) For dem af os, der ikke konstant suser rundt med galopperende journalistfeber i blodet omkring de 42 grader, står det klart, at billedet i medierne altid overdrives.

Både når det går godt og skidt. Sådan har vilkåret altid været i politik. Det betyder, at hvis regeringen gider arbejde mere end 37 timer, kan den sagtens sikre, at det er noget helt andet positivt, vi taler om seks måneder nede ad vejen.

3) Der kom gode ledighedstal i torsdags, og topmødet i EU lægger måske grundstenen til lidt økonomisk optimisme.

Hvad der måske vil hjælpe regeringen til at levere varen inden næste valgdag.

Mon ikke selv Thor Möger til den tid har lært at tøjle sin ganske ubegrundede arrogance over for Folketinget?

Alt godt,

PEM

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.