Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
SISSE DUPONT (arkiv)
Foto: SISSE DUPONT (arkiv)

reform. Der er over 100 forskellige erhvervsuddannelser - med 12 forskellige grundforløb. Til sammenligning er der fire gymnasiale uddannelser. Men nu bliver indgangene til erhvervsuddannelserne langt mere overskuelige, skriver Peter Westermann.

Peter Westermann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Reform af erhvervsskolerne er godt håndværk!

Samfundet har brug for faglærte. Reformen af erhvervsuddannelserne er et skridt i den rigtige retning.

Peter Westermann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det kan du ikke finde ud af!«

Sådan lød det, når min farfar mistede tålmodigheden med min far, når han forsøgte sig med værktøjet derhjemme, da han var dreng.

Så tog farfar værktøjet og klarede opgaven selv, eller lod min farbror gøre det – han havde hænderne skruet bedre på.

Det betød så, at min farfar, der var skomager ligesom sin far, måtte lide den skæbne, at min far blev indstillet til at gå den boglige vej og komme i gymnasiet.

»Jeg skal fandeme ikke sige 'De' til min søn!«, lød farfars argument mod den idé.

Men sådan blev det – dog uden at far og søn blev 'De’s' af den grund.

OVERBLIK

Historien viser, at den faglige og den boglige verden var så adskilte, at min farfar reagerede instinktiv imod, at min far ville blive fremmed over for ham – og måske også med den højere status, der allerede i 1960'erne var forbundet med at få studentereksamen end svendebrev.

Dengang tog gymnasiet da også en langt mindre andel af en årgang, så der var nok lidt eksklusivt over det.

Det har været katastrofalt, at debatten og samfundskulturen i en årrække har favoriseret det boglige

Sådan er det ikke i dag.

Gymnasiale uddannelser tegner sig for langt størstedelen af en ungdomsårgang, mens man skal kigge længe efter dem, der kommer til at ende som svende.

Alligevel bliver gymnasiet set som det gode og sikre valg for alt for mange – også selv om der ikke bliver flere job i de videregående uddannelser af, at flere tager dem.

Det er et problem, fordi vi som samfund har brug for gode faglærte.

1990'ernes elitære forestilling om, at vi nu var på vej ind i et videnssamfund, hvor alt manuelt arbejde kunne sendes til Asien, var uønskeligt og et blålys.

Et velfungerende samfund har brug for god produktion og godt håndværk – også i det, der kaldes 'servicesektoren'.

Fundamentet for teoretisk viden er praktiske erfaringer og problematikker. Innovation forudsætter, at man har stiftet bekendtskab med det, der skal forbedres.

LÆS ARTIKEL

Det har været katastrofalt, at debatten og samfundskulturen i en årrække har favoriseret det boglige og teoretiske frem for det faglige og praktiske i en grad, så mødre ikke længere med stolthed vil sende deres børn på en erhvervsskole.

Og de har desværre kunnet lade sig bekræfte i bekymringerne, fordi de har hørt om dårlige forhold på erhvervsskolerne, om for mange, der kun laver ballade og ikke kommer for at lære noget, og om mangel på praktikpladser, der har kunnet sætte en stopper for uddannelsen.

Det skal være slut nu.

Elevernes forudsætninger og motivation sikres ved, at de enten har fået mindst 02 i dansk og matematik, eller at de ved en optagelsessamtale - eller ved selv at have skaffet praktik - viser, at de er motiverede.

Forholdene bliver bedre.

Der skal være 26 timer om ugen frem for 20 timer i dag, der sikres flere ressourcer, og der stilles større krav til, hvad lærerne skal kunne.

Regeringen har over flere år taget fat på praktikproblemet.

I løbet af sidste måned åbnede 50 nye praktikcentre landet over, ligesom regeringen har øget tilskyndelsen til at benytte sociale klausuler, der sikrer, at virksomheder, der løser opgaver for det offentlige, tager deres andel af lærlinge.

Et af erhvervsuddannelsernes smertensbørn er netop manglen på praktikpladser.

Sidste år sikrede en politisk aftale skolepraktikpladser til alle unge.

Men der skal være flere praktikpladser i virksomhederne. Samtidig bliver koblingen mellem skole og praktik forbedret, og skolerne får stærkere tilskyndelser til at finde rigtige praktikplader frem for at have eleverne i skolepraktik.

LÆS ARTIKEL

Der er over 100 forskellige erhvervsuddannelser – med 12 forskellige grundforløb. Til sammenligning er der fire gymnasiale uddannelser.

Det kan betyde at de unge, deres familier – og måske desværre også enkelte uddannelsesvejledere – har haft svært ved at overskue at starte på en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse.

Min fætter er et godt eksempel.

Han tog en HTX-eksamen og begyndte så som elektriker, hvilket han arbejdede som nogle år.

Han havde nok valgt at gå direkte på erhvervsuddannelsen, hvis han kunne gøre det om. Især hvis han havde vidst, at han kunne læse videre, som han nu gør, efter svendebrevet.

Derfor er det godt, at indgangene til erhvervsuddannelserne bliver mere overskuelige. I fremtiden bliver der fire i stedet for tolv. Noget, Danske Erhvervsskoler selv har foreslået.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og grundforløbene forlænges til 40 uger, fremfor at mange i dag reelt skal vælge fagretning efter bare to uger.

Det er også godt, at det gøres lettere at læse videre med et svendebrev i hånden.

Ikke fordi det skal være målet med erhvervsuddannelsen, for det er stadig at udlære dygtige håndværkere til arbejdsmarkedet. Til forskel fra de gymnasiale uddannelser, der kun er en mellemstation inden den videregående uddannelse.

Nogle faglærte finder ud af, at de gerne vil specialisere sig yderligere efter noget tid.

Regeringen har sat nogle klare mål om, at 30 procent skal tage en ungdomsuddannelse og om at hæve gennemførslen fra hver anden i dag til to ud af tre om få år. Forudsætningen er, at forholdene bliver bedre

Det er godt, at de nu får lettere ved det. Det kommer konkret til at ske ved, at alle erhvervsuddannelsernes linjer skal tilbyde EUX.

På EUX får eleven både en faglig uddannelse og en uddannelse på gymnasialt niveau. EUX giver altså både direkte adgang til at arbejde som faglært og direkte adgang til at læse videre.

Det skal også være sjovt

Fællesskab og et godt socialt miljø er vigtigt. Det er en særlig udfordring at skabe det på en uddannelse, der – heldigvis – veksler mellem skoleophold og praktikophold.

Det bliver heller ikke lettere af, at en stor del af eleverne på erhvervsuddannelserne er voksne.

LÆS MERE

Det er svært at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø, når mange har stiftet familie.

Den 17-årige og den 27-årige er ret forskellige steder i livet. Derfor deles de unge og de voksne nu på forskellige hold – og de voksne med erhvervserfaring kan springe det, de allerede kan, over på uddannelsen.

SF Ungdom har i flere år sat fokus på erhvervsskolerne, for at øge respekten for dem og hæve dem på den politiske dagsorden.

Deres mange besøg og lyttemøder har givet mange gode indspark til reformarbejdet. Men også nogle øjenåbnere om ting, der ikke kræver politiske reformer for at blive ændret.

Ting, der i stedet kræver at man opfatter holdet og skolen som et fællesskab, på samme måde som man gør på gymnasiet.

Jens fra mekanikeruddannelsen i Fredericia fortalte om starten på skolen: »Vi behøver ikke to ugers studietur til New York. Men en navnerunde den første dag havde været fint …«

PHILLIP DEMSITS LERER

Mens gymnasiet starter med introuger og har studieture, er en navnerunde og nogle sociale aktivitetstilbud – gerne bare efter skole – ikke for meget at forlange. Fodboldturnering, fester og fredagsbar betyder noget. Sådan giver man plads til socialt fællesskab. Og gør det lige så sjovt at blive mekaniker som student.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er hamrende vigtigt, at vi får bedre erhvervsuddannelser, som flere søger, og flere gennemfører.

Regeringen har sat nogle klare mål om, at 30 procent skal tage en ungdomsuddannelse og om at hæve gennemførslen fra hver anden i dag til to ud af tre om få år.

Forudsætningen er, at forholdene bliver bedre. Det bliver de med reformen, der er et godt stykke politisk håndværk.

Resultatet er solidt, og forskellige parter har været godt inddraget. Det er også en del af forklaringen på, at LO og Dansk Industri, såvel som eleverne og erhvervsskolerne selv, er positivt stemt over for hovedlinjerne i reformen.

Finansieringen er også solid. Det kommer ikke til at flyde med penge, men knap 3 mia. kr. ekstra vil bestemt kunne mærkes.

Nok så vigtigt investerer regeringen i at skabe respekt om erhvervsuddannelserne. Det skulle helst ikke være sådan, at håndværkere som min farfar skal føle, at de skal sige 'De' til studenter i fremtiden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden