Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Malene Lei Raben
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tag dog ansvar for gymnasiernes problemer, Antorini

Mener Antorini, at det er de ressourcestærke elevers ansvar, at gymnasierne ikke producerer dygtige studenter?

Malene Lei Raben
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Folkemødet langede undervisningsministeren hårdt ud efter landets gymnasieelever og i særdeleshed de ressourcestærke unge, som ved deres påståede nonchalante attitude er med til at ødelægge det for alle andre.

Angiveligt ved at skabe en stemning af, at det er o.k. at tage en slapper.

Jo flere gange jeg læser ministerens udtalelse, jo mere langt ude synes jeg det er.

Mener Antorini, at det er de ressourcestærke elevers ansvar, at gymnasierne ikke producerer dygtige studenter?

Åbenbart.

Det er altså 15-årige Camilla og 16-årige Antons skyld, at Ahmed eller Dennis klarer sig dårligt. Det er ikke skolernes skyld, og det er stensikkert ikke ministerens. Det er i mine øjne en vanvittig påstand og ansvarsforflygtigelse af første klasse.

Undervisningsministeren uddyber: »Der er brug for at sende et klart signal om, at man skal gøre sig umage og passe sin skole. Ikke kun for sin egen, men også for klassefællesskabets skyld, for det betyder sindssygt meget for læringsmiljøet, om de (de ressourcestærke) er der eller ej«.

Det kan man jo godt erklære sig enig i. Men meget tyder på, at end ikke skolerne udsender det efterspurgte signal om, at man skal gøre sig umage, og så virker det mystisk at bede eleverne om at gøre det for sig.

For mig at se må det være skolens opgave at kræve disciplin, tilstedeværelse og opmærksomhed af sine elever – og at indføre passende sanktioner, hvis det ikke fungerer.

Jeg synes, Antorinis udtalelse er symptomatisk for den måde, hvorpå man imødegår kritik af det danske skolevæsen. At lægge ansvaret fra sig. På en eller anden mystisk vis ender ansvaret hos os, de ressourcestærke forældre, som sender vores børn af sted med morgenmad i maven og bøger i tasken.

Vi bliver kritiseret for at opdrage vores børn til egoister, der kræver for megen opmærksomhed, for at sende dem i privatskole og nu for at ødelægge det for de mindre ressourcestærke i gymnasierne.

Paradoksalt er det så også typisk os, der i fravalget af folkeskolen søger mod autoritære privatskoler, så forklaringsmodellen er ikke superoverbevisende.

Ud over det – og det er min personlige kæphest – skal de ressourcestærke børn deltage i undervisning af de bogligt svage i timerne, og hvad værre er: tage ansvaret for at føre dem igennem eksamen. I hvert fald når der er tale om gruppeeksamen, som den nuværende regering har genintroduceret efter den forrige regerings forbud.

Mine egne børn har ofte måttet sidde og undervise en dårligere elev i stedet for selv at blive yderligere fagligt udfordret af læreren. Det er fint nok i et rimeligt omfang, men heller ikke mere end det.

Men de største frustrationer har vi gennemlevet i forbindelse med gruppeeksaminer, hvor forskellig indstilling til niveauet for forberedelsen har drevet mine børn til tårer igen og igen, når de fik ansvaret for at overtale mere afslappet indstillede elever til at lave deres del af arbejdet eller blot til at mødes for at gå en præsentation igennem.

Det er en helt urimelig rolle at skulle have i forhold til en jævnaldrende klassekammerat. Ikke blot skal de stå for indlæring af det faglige indhold, men også for selve læringsprocessen.

Gruppeeksamen tørrer ansvaret for at føre de mindre motiverede elever igennem eksamen af på de motiverede elever, i stedet for at læreren tager slæbet. Eksamensformen egner sig kun til elever, der har 100 procent matchende ambitionsniveau, og det ser man yderst sjældent – på universitetet, ja, men i hvert fald ikke i folkeskolen.

Under en gruppeeksamen skal den gode elev hive den dårlige elev op, og dermed mister de ressourcestærke elever fornemmelsen af at kunne nyde frugterne af egen indsats, som bliver skjult i et uhelligt sammensurium af gode intentioner, frustrationer og nasseri på andres flid.

Måske er det en af grundene til, at de ikke kan se fornuften i at stramme sig an i længden?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden