Online. Ved du, hvad dine børn foretager sig på Facebook? Tegning: Mette Dreyer

Online. Ved du, hvad dine børn foretager sig på Facebook? Tegning: Mette Dreyer

Trine Villemann

Min søn og hans kammerater er dæmoner på Facebook

På Facebook er de værste dæmoner min egen søn og hans kammerater. Stop nu dit barns mobning på nettet

Trine Villemann

Min 13-årige søn havde glemt at logge af sin Facebook profil. Min nysgerrighed overvældede mig, så jeg klikkede mig ind på en rundtur i hans verden.

I dag, flere døgn senere, er der stadig en del af mig, der ønsker at jeg ikke havde gjort det, for man bliver ikke populær på at råbe op om mobning og psykisk terror blandt unge på Facebook.

Det er fuldstændigt beside the point at sige at sådan behandlede vi ikke til hinanden, da jeg var ung. Tiden og teknologien har foretaget adskillige kvantespring, siden jeg som 13-årig mobbede min klassekammerat Birgit ved at smøre mine bussemænd af på hendes nye, smarte vinterjakke.

Det eneste formildende omstændighed ved min opførsel dengang var, at jeg i det mindste var fysisk til stede, når jeg var gemen mod Birgit.

Indgangsbønnen i mange af min søns Facebook beskeder var ofte fuck dig og fuck dig og fuck dig osv. osv. Nu ved jeg godt at ordet ’fuck’ for nylig er blevet gjort stuerent af Dansk Sprognævn. En ekspert udtalte i den forbindelse at ordet er blevet »afsvækket«, på grund af den hyppige brug!



I sin oprindelige, engelske betydning er ’fuck’ imidlertid stadig et voldsomt og stærkt krænkende ukvemsord, der signalerer total mangel på respekt fra afsenderen til modtageren. Min søn går for øvrigt også på en skole, hvor hovedsproget er engelsk, så han og vennerne burde være klar over, hvor upassende et ord, ’fuck’ er.

Men Fuck dig var langt fra det værste jeg fandt. De private beskeder var proppet med ondskabsfuldheder, nedladende betragtninger og ydmygelser af hinanden. En af udvekslingerne var så grænseoverskridende, at jeg besluttede at tage affære.

At det netop i dette tilfælde var min søn, der var modtageren og ikke afsenderen, er underordnet. Jeg håber – nej, forventer – straks at blive kontaktet, hvis han nogensinde sender sådan en omgang svineri af sted til en af sine venner.

Reaktionerne fra ’gerningsmændenes’ forældre var - som forventet - højst forskellig. Et forældrepar var fuldstændig på linje med mig og mente også at denne brutale tone venner imellem var - og er - fuldstændigt uacceptabel.

En anden forælder, derimod, tog det mere tilbagelænet. »Det skal vi lade vores børn om at rede ud«, mente hun. Og da min søn opdagede, at jeg havde været i hans Facebook beskeder og derefter taget kontakt til kammeraternes forældre, blev han rasende.

»Sådan skriver vi jo alle sammen til hinanden, mor«, råbte han. »Det var jo bare en joke«.

Hvis jeg kunne, flåede jeg min søn af Facebook her og nu, men det ville være det samme som at udstyre ham med en gåsefjerspen og bede ham om at sende bud efter en brevdue



Så, det er altså mig, der ikke har nogen humoristisk sans, når jeg bliver rystet over at teenagere håner, fornærmer og ydmyger hinanden på Facebook.

Jeg følger naturligvis med i debatterne om hvordan man skal styre sine børns brug af sociale medier.

Indtil forleden dag mente jeg mig selv på omgangshøjde med de pædagogiske råd om at sørge for at kommunikere med din teenager, forsøge at være en god rollemodel og konstant prædike at man skal behandle andre som man selv ønsker at blive behandlet.

Min tur i den Twilight Zone, der udgør min søn og hans venners Facebook univers viste imidlertid, at jeg totalt har svigtet min teenager ved at give ham alt for megen frihed. Jeg har ladet ham rejse hver dag i flere timer i et farligt land, hvor de værste dæmoner ikke nødvendigvis er de pædofile, der lurer bag profilerne, men ham selv og hans kammerater.

DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi kan ikke skrue udviklingen tilbage til omtankens århundreder, hvor beskeder blev hugget i runer og sendt af sted til modtageren på en æselkærre, men vi kan da lære vores unge at fjerne det filter, de tror beskytter dem, når de færdes på Facebook og andre sociale medier.

Jeg valgte også at involvere min søns skole i denne problematik. De har fået kopier af et af de værste eksempler på ord, der sårer, i håbet om at der sættes fokus på problemet.

Og hvis jeg kunne, flåede jeg min søn af Facebook her og nu, men det ville være det samme som at udstyre ham med en gåsefjerspen og bede ham om at sende bud efter en brevdue, så vi har valgt en mellemvej:

Fremover har min mand og jeg adgang til vores søns Facebook profil. Og de af vennerne, der har sværest ved at styre sig, er blevet fjernet og blokeret. Opdager vi, at vores søn skriver grimme ting, ryger han omgående af.

Min søn fortæller mig, at jeg overreagerer. Det skal han jo sige, men i min optik er det vanrøgt ikke at reagere, når teenagere udøver psykisk terror mod hinanden, mens de luner sig foran computeren.

Det er da min opgave som mor at sikre at mit afkom forstår at fred og fordragelighed gror af nogle fælles færdselsregler for hvordan vi omgås hinanden.

Eller er det bare mig, der er gammeldags?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce