Jeg står foran et faldefærdigt gult træhus ved foden af et fjeld lidt uden for den norske kystby Grimstad. Malingen skaller, lamperne hænger skævt, og der er spånplader for flere af vinduerne. Der er ingen synlige tegn på, at der i meget lang tid har været mennesker inde i det forladte spøgelseshus.
Hvis man ikke vidste bedre, kunne man mene, at huset mest af alt var modent til nedrivning. Det var også den beslutning, der blev truffet for et par år siden: at jævne huset med jorden. Heldigvis lykkedes det lokale protester at holde gravkøerne i garagen.
