»Okserne blev trætte. Det var derfor, vi ikke nåede helt ind til København«, griner 75-årige Mahmut Erdem, mens vi slentrer mellem de lejlighedsblokke tæt på Brøndby Strand Station, hvor han og familien har boet siden 1990’erne.

Metaforen er gængs blandt kurdere i københavnske forstadskommuner og forklarer ifølge Mahmut Erdem, hvorfor mange kurdiske indvandrere måtte opgive drømmen om det forjættede land, København, da de i slutningen af 60’erne og i 70’erne kom til Danmark for at arbejde: Okserne – hvis behov bestemte, hvor tidligere generationer af det kurdiske nomadefolk levede – blev nemlig trætte, inden de nåede helt ind til hovedstaden, og så måtte man slå sig til tåls med Brøndby, Ishøj og andre forstæder.