Hver uge modtager Politikens debatredaktion masser af læserbreve. Korte, engagerede tekster fra vores læsere, som mener noget, observerer eller uddeler ros og ris.
At en tekst er lang, gør den ikke nødvendigvis klog eller vigtig. Det omvendte gælder de korte tekster. Få sætninger kan rumme netop det perspektiv, der mangler i debatten.
Her er ugens bedste læserbreve.
Højskole
Thomas Frandsen, Hobro:
Af en eller anden grund skal højskolen jævnligt optræde som bannerfører, syndebuk eller redningsplanke i den offentlige debat, også i hænderne på folk, der aldrig selv har sat fod i spise- eller foredragssalen, eller ejer deres eget brugsprægede eksemplar af Højskolesangbogen.
Senest har vi set meningsmagere trykke højskolen til deres bryst som en slags nationalpædagogisk skøge, der kan fikse alt fra demokratisk underskud til unges mistrivsel og globalt udsyn. Man fristes til at spørge: Er I sikre på, at I ved, hvad det egentlig er, I snakker om?
Man kan selvfølgelig godt have forstand på solsorte uden at have ædt en regnorm. Men det skader næppe ens forståelse, hvis man har smagt bare en enkelt.
Sport er som porno
Bjarne Flou, Grenaa:
At kalde disse ’shows’ - Wimbledon og Tour de France - sport ville svare til at kalde Den Kongelige Ballet en form for professionel udgave af ’Vild med dans’.
’Sportsudøverne’ er snarere en slags cirkusartister, trænet fra barnsben, som aldrig har lavet andet, og tjener undertiden en masse penge for at deltage i dette ’mediecirkus’.
DR har i disse dage ryddet sendefladen for at vise tennis fra Wimbledon. Er danskerne virkelig så interesseret i tennis, som man kunne få indtryk af? Hvor mange spiller tennis i Danmark? Hvor mange dyrker cykelsport? Sammenlignet med f.eks. fodbold og håndbold.
Min holdning til disse ’sportsshows’ er den samme som tidligere kultur- og sportsminister Jytte Hilden. Hun sagde, hun havde det med sport som med porno. Hellere selv deltage som glad amatør end blot se på professionelle udføre den svære kunst.
Klovn
Helene Bagge, København:
Et tyrkisk ordsprog siger, »Når en klovn flytter ind i et palads, bliver klovnen ikke en konge. Paladset bliver et cirkus.« At Netanyahu indstiller Trump til en fredspris, er et pragteksemplar af stupiditet. Vi ved, at Israel har brug for Trump, men Nobels Fredspris! Det er et cirkus med ægte klovne - rystende!
Ridderkorset
Michael Dassa, København:
Hvad er det, vi hædrer, når der gives ridderkors i offentlig tjeneste? Er det mod, dømmekraft og meningsfuldt bidrag til samfundet – eller blot et loyalitetshierarki, hvor anciennitet og tilpasning belønnes? For nylig blev en række kontorchefer i Undervisningsministeriet tildelt Ridderkorset. For hvad? Når man ser på folkeskolen, er det en institution i krise: lærermangel, stressede ansatte, rekordstort fravær, stigende mistrivsel, en faglighed, der smuldrer, og en professionel dømmekraft, der er ved at drukne i ’nye tiltag’.
Ministeriets bidrag? Flere strategipapirer, kvalitetsprogrammer og styringslogikker. Ofte uden ressourcer til at implementere dem. Det handler om processtyring og målstyring – og ikke mindst: styring af fortællingen om, at der er styr på det. Det er interessant, at det er disse embedsmænd, der hædres, mens fagfolk i frontlinjen må nøjes med stress, bureaukrati og en løftet pegefinger, når systemet ikke fungerer.
Måske er det i virkeligheden præcis det, ridderkorset anerkender: loyaliteten mod systemets egen logik. Evnen til at stå urørligt midt i forfaldet og kalde det fremdrift.
Gratis
Lene Nielsen, Odense:
Ud over at der nu er flere seniorer, som fortsætter deres lønarbejde efter pensionen, er der også mange seniorer, som arbejder frivilligt uden løn. Jeg er en af de frivillige, men jeg ved ikke, hvor længe jeg kan blive ved. Og det skyldes udelukkende transporten. Jeg bor seks km fra biblioteket, hvor jeg et par gange om ugen er sprogtræner og har en fest med dem, der gerne vil lære om dansk sprog og kultur. Men det er ikke længere hver gang, jeg magter at cykle tolv km. Hvis jeg kører i bil, er det dyr betalingsparkering, og tager jeg bus, skal jeg betale mere end 30 kr. for det. Det er altså mig selv, der skal betale for mit frivillige arbejde.
Jeg ved, at mange andre frivillige pensionister også laver samfundsgavnligt arbejde og har samme problem med transporten. Er det ikke på tide at lade den offentlige transport blive gratis og dermed en del af vores velfærd? Det ville jo også løse problemerne med at holde bilerne ude af bymidten.
Giv ros
Marianne Falck Orby, København:
Jeg er ny beboer på Ørestad Plejecenter. Jeg er terminalt syg med kræftformen NET og har derfor brug for en særlig kostplan, som indbefatter flydende og blendet mad. Når man altid har været glad for mad, så ved man, at ’øjet spiser med’.
Derfor er det en glæde at kunne sige, at det køkkenpersonale, som står for maden, gør deres ypperste for at gøre maden så appetitvækkende som muligt. En aften bestod den varme ret af stegt laks med kold hollandaisecreme, kartofler og smørdampede ærter. Jeg kan sagtens spise hvid fisk og laks, men ærterne var i mit tilfælde blevet til ærtemos, sirligt lagt op som små ærter i to ærtebælge.
Jeg blev faktisk både glad og rørt over den ekstra omsorg, en person fra køkkenet har lagt i at lave en smuk anretning.
Tak for al den pleje og omsorg, jeg møder i det daglige, nu hvor jeg er i slutfasen af livet.
Så hvad er din undskyldning for ikke at give berettiget ros i øjeblikket?
Moralprædikener
Jacob Gjedde, Valby:
Svar på ’Tager du kokain, mister du retten til at holde moralprædikener’.
Hvis kun de rene må have en holdning, må ingen have holdninger.
Jeg tror, det er bedst, hvis vi ser i øjnene, at alle har ret til at holde moralprædikener. Publikummet kan trods alt selv vælge, om de vil høre efter.
Studenterhue
Simon Christensen, EUX smedelærling, Ringkøbing:
Hvorfor har din studenterhue større nyhedsværdi end mit svendebrev?
For vi har begge gennemført en ungdomsuddannelse. Selv om jeg har lært at forme stål, og andre har lært matematik på A, så er begge funktioner dybt nødvendige i vores samfund.
Det er da dejligt at læse om og se alle de glade studenter. Men hvorfor hører vi aldrig om de imponerende svendestykker, der bliver skabt af dem, som skal bygge Danmark? Jeg synes, at håndværkere fortjener lige så meget medietid.
I Danmark plejer vi at hylde de lange uddannelser. Men åbenbart ikke de lange ungdomsuddannelser. For mig er en erhvervsuddannelse en lang ungdomsuddannelse.
STX tager 2.500 skoletimer. Smedeuddannelsen tager 8.000 timer. Alligevel får den korte opmærksomheden.
Det må vi simpelthen kunne gøre bedre. Særligt hvis vi vil have flere faglærte i vores samfund.
fortsæt med at læse
