I de seneste måneder er pirateri i farvandet ud for Somalias kyst stadig oftere kommet op til mediernes overflade.

Det kan lyde som fiktion, som noget, der hører Hollywood til, men det er barsk realitet. Hver eneste uge. Og på det seneste nærmest hver eneste dag. Det er heller ikke så mærkeligt, at det finder sted netop i Somalia. Landet er en falleret nation i frit fald. Anarkiet og jungeloven hersker. Endeløse konflikter har nu været dagligdagskost for det krigs-, hunger- og katastroferamte land, siden den sidste pan-somaliske regering faldt fra hinanden i starten af 1990’erne. For nylig har udviklingen på Afrikas Horn oven i købet også fået direkte konsekvenser for Danmark. Danske sømænds liv og lemmer er nemlig på spil, og bl.a. A.P. Møller – Mærsk har nu besluttet at sende sine skibe (især de langsomtsejlende) uden om Suezkanalen, som fører direkte til Aden-bugten, hvor de somaliske gidseltagere for det meste holder til. Skibene skal i stedet sejle syd om Afrika – hvilket ikke bare er økonomisk kostbart, men også voldsomt energiforbrugende i en tid, hvor skibstrafikkens CO{-2}-udledning helst skal gå den anden vej. Skader Egyptens økonomi PIRATVIRKSOMHEDEN er dog ikke mindst en trussel for den i forvejen spændte region. Hvis flere rederier følger i A.P. Møller – Mærsks fodspor, vil det f.eks. have en ekstremt negativ effekt på Egyptens økonomi – og dermed på længere sigt landets stabilitet. Egypten henter sin enorme valutaindtjening – som er nødvendig for at brødføde sine ca. 70 millioner indbyggere – fra turisme og fra indtægterne fra Suezkanalen. Og som det ser ud i dag, kan landet på ingen måde undvære de enorme summer fra Suezkanalen. Egypten har allerede oplevet massive folkelige protester som følge af de voldsomme prisstigninger på mad og andre fornødenheder, så vi står altså over for et alarmerende sikkerhedsproblem. Islamister fisker i rørte vande, og et kollaps i økonomien svækker nok regimet, men risikerer blot at erstatte det med et andet. Og bliver der kaos og anarki i Egypten, vil hele Mellemøsten kunne mærke rystelserne. Det er nu mere end ti år siden, at de somaliske kyster endte som tagselvbord for store internationale, kommercielle fiskeriflåder, som fiskede uhæmmet. Det skabte enorme problemer for de lokale fiskere, der begyndte at organisere og bevæbne sig for at forsvare deres levebrød. Snart fandt de nu forhenværende fiskere ud af, at de faktisk kunne tjene store penge ved at kræve ’beskyttelsespenge’ fra de internationale fiskerflåder. Pirateriet udviklede sig lukrativt – og det trak flere grupper til. Ikke mindst, fordi der med ca. 16.000 skibe årligt gennem Adenbugten er nok til alle. Mange gidseltagninger Nu har pirateriet så taget endnu en drejning med de mange gidseltagninger. Mens der i 2004 blev registreret ca. 10 kendte episoder uden for Somalias kyster, var tallet i 2007 steget til ca. 30 kendte angreb. I år er der indtil videre registreret ca. 90 af slagsen. Og det er ikke længere små og mellemstore handelsskibe. Senest har piratvirksomheden nået nye højder ved at kapre en af verdens største olietankere med en last af olie til en halv milliard kroner.