Skævt. Mænd dominerer kommunalpolitik

Mon ikke dansk kommunalpolitik ville tage sig anderledes ud, hvis det var 73 pct. kvinder og 27 pct. mænd, der sad i landets byrådssale? I dag fejrer Danmark 100-året for kvinders første deltagelse i kommunalpolitik. Foto: Holger Damgaard
Mon ikke dansk kommunalpolitik ville tage sig anderledes ud, hvis det var 73 pct. kvinder og 27 pct. mænd, der sad i landets byrådssale? I dag fejrer Danmark 100-året for kvinders første deltagelse i kommunalpolitik. Foto: Holger Damgaard
Lyt til artiklen

Debatten om kvinder i dansk kommunalpolitik fylder normalt ikke meget i den brede danske offentlighed.

Men det kan der passende rådes bod på i dag, hvor danskerne – både mænd og kvinder – kan fejre 100-års jubilæet for kvinders første valgdeltagelse i kommunalpolitik 1909. Næste kommunalvalg er i november i år. Siden 1993 og ved de forgangne fire valg har kvindeandelen ligget på 27 pct., hvilket afviger en del fra Folketinget, der siden 1993 har bevæget sig fra 33 pct. til 38 pct. kvinder. Og det afviger ligeledes fra de øvrige nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med.

Her kommer dansk kommunalpolitiks 27 pct. ind på en absolut sidsteplads med Sveriges 42 pct. og Norges 38 pct. som foregangslande. Er dette et demokratisk problem?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her