BBC-journalist: »Demokratiet må komme i anden række«

Valgfrihed. Det skorter ikke på tilbud til de afghanske vælgere, som det fremgår af denne elmast. Men hvad nytter valg, hvis der ikke efterfølgende er institutioner, der kan realisere demokrati i praksis? Foto: Musadeq Sadeq
Valgfrihed. Det skorter ikke på tilbud til de afghanske vælgere, som det fremgår af denne elmast. Men hvad nytter valg, hvis der ikke efterfølgende er institutioner, der kan realisere demokrati i praksis? Foto: Musadeq Sadeq
Lyt til artiklen

Humphrey Hawksley - i din nye bog skriver du, at frie valg ikke er vejen frem. Men er demokrati ikke forudsætningen for fremgang i ulandene? »Jeg vil vende spørgsmålet om. Hvad ville du foretrække, hvis du blev tvunget på flugt og måtte vælge mellem Haiti, der har frie valg, eller Cuba, der ikke har? I Haiti kan man forvente at leve 20 år kortere end i Cuba. Der dør 10 gange flere spædbørn, og 80 procent lever under fattigdomsgrænsen. Til gengæld har de et amerikansk støttet markedsdemokrati. I Cuba er det godt nok forbudt at kritisere regimet, men man kan man uddanne sig og forvente at blive gammel«. »Eller se på Afghanistan. Her har vi fra Vestens side haft øjnene stift rettet mod at få demokratiske valg. Men siden 2001 er landet blevet mere og mere korrupt og voldeligt«. »I stedet for at koncentrere os om at afholde valg bør vi hjælpe med at sikre fundamentale nødvendigheder som hospitaler, elektricitet og rent drikkevand. Demokratiet må komme i anden række«. Men hænger valg og demokrati ikke sammen?

»Problemet er, at vi i Vesten udelukkende fokuserer vores politik omkring valg. Valg bliver en legitimation for at have tropper i et land. For os lyder regnestykket: Det var nødvendigt at sætte soldater ind, derfor bliver vi nødt til at afholde et valg, så vi kan sige, at vi har skabt en legitim demokratisk regering. Men det løser jo ikke det problem, soldaterne i første omgang var sat ind for at løse. Og hvad er det demokratiske ved det seneste valg i Afghanistan?« »Ingen steder hørte man i løbet af valgkampen noget om, at Hamid Karzai, som nu er blevet præsident, ville bygge veje, at han ville reformere sygehusvæsenet eller noget tredje. Man kunne reelt ikke skelne hans politik fra hans modstander Abdullah Abdullahs«. Men findes der et alternativ til demokrati? »Ja, vi bliver nødt til at tage det dilemma seriøst, som autoritære regimer stiller os overfor. For 60 år siden var Kina fattigere end de fleste områder i Afrika og anset for at være et skørt og utilregneligt land. I dag er Kina en afgørende spiller i alle globale anliggender. Vi har brug for Kina, når vi skal sikre udviklingen i den globale økonomi, hvis vi skal løse klimaforandringer, når vi skal sikre os mod terror og så videre. Det udemokratiske Kina har de seneste 60 år skabt udvikling, men det har vi endnu ikke villet indse«. Det er vel, fordi et land som Kina, der ikke overholder menneskerettighedskonventioner, og som undertrykker deres borgere, ikke er et alternativ, vi bryder os om? »Menneskerettigheder er selvfølgelig vigtige, men det betyder ikke, at vi behøver at gå ud og prædike dem«. Så vi skal promovere autoritære regimer i stedet for demokrati?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her