0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

BBC-journalist: »Demokratiet må komme i anden række«

Stemmebokse er ikke løsningen på alt, mener BBC-korrespondenten Humphrey Hawksley.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Valgfrihed. Det skorter ikke på tilbud til de afghanske vælgere, som det fremgår af denne elmast. Men hvad nytter valg, hvis der ikke efterfølgende er institutioner, der kan realisere demokrati i praksis? Foto: Musadeq Sadeq

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Humphrey Hawksley - i din nye bog skriver du, at frie valg ikke er vejen frem. Men er demokrati ikke forudsætningen for fremgang i ulandene?

»Jeg vil vende spørgsmålet om. Hvad ville du foretrække, hvis du blev tvunget på flugt og måtte vælge mellem Haiti, der har frie valg, eller Cuba, der ikke har? I Haiti kan man forvente at leve 20 år kortere end i Cuba. Der dør 10 gange flere spædbørn, og 80 procent lever under fattigdomsgrænsen. Til gengæld har de et amerikansk støttet markedsdemokrati. I Cuba er det godt nok forbudt at kritisere regimet, men man kan man uddanne sig og forvente at blive gammel«.

»Eller se på Afghanistan. Her har vi fra Vestens side haft øjnene stift rettet mod at få demokratiske valg. Men siden 2001 er landet blevet mere og mere korrupt og voldeligt«.

»I stedet for at koncentrere os om at afholde valg bør vi hjælpe med at sikre fundamentale nødvendigheder som hospitaler, elektricitet og rent drikkevand. Demokratiet må komme i anden række«.

Men hænger valg og demokrati ikke sammen?

»Problemet er, at vi i Vesten udelukkende fokuserer vores politik omkring valg. Valg bliver en legitimation for at have tropper i et land. For os lyder regnestykket: Det var nødvendigt at sætte soldater ind, derfor bliver vi nødt til at afholde et valg, så vi kan sige, at vi har skabt en legitim demokratisk regering. Men det løser jo ikke det problem, soldaterne i første omgang var sat ind for at løse. Og hvad er det demokratiske ved det seneste valg i Afghanistan?«

»Ingen steder hørte man i løbet af valgkampen noget om, at Hamid Karzai, som nu er blevet præsident, ville bygge veje, at han ville reformere sygehusvæsenet eller noget tredje. Man kunne reelt ikke skelne hans politik fra hans modstander Abdullah Abdullahs«.

Men findes der et alternativ til demokrati?

»Ja, vi bliver nødt til at tage det dilemma seriøst, som autoritære regimer stiller os overfor. For 60 år siden var Kina fattigere end de fleste områder i Afrika og anset for at være et skørt og utilregneligt land. I dag er Kina en afgørende spiller i alle globale anliggender. Vi har brug for Kina, når vi skal sikre udviklingen i den globale økonomi, hvis vi skal løse klimaforandringer, når vi skal sikre os mod terror og så videre. Det udemokratiske Kina har de seneste 60 år skabt udvikling, men det har vi endnu ikke villet indse«.

Det er vel, fordi et land som Kina, der ikke overholder menneskerettighedskonventioner, og som undertrykker deres borgere, ikke er et alternativ, vi bryder os om?

»Menneskerettigheder er selvfølgelig vigtige, men det betyder ikke, at vi behøver at gå ud og prædike dem«.

Så vi skal promovere autoritære regimer i stedet for demokrati?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage