Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
EU-aktion. Ved ’Operation Artemis’ i DR Congo medvirkede EU til at forhindre et folkemord, skriver Søren Gade. Arkivfoto.
Foto: JOHN BOMPENGO/AP

EU-aktion. Ved ’Operation Artemis’ i DR Congo medvirkede EU til at forhindre et folkemord, skriver Søren Gade. Arkivfoto.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søren Gade: Hvor længe skal Danmark være tilskuer?

Jeg håber ikke, at Danmark de næste ti år skal stå som tilskuer på det militære område i EU, skriver Gade.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Paven? Hvor mange divisioner har han?«.

Sådan skulle Stalin angiveligt have svaret, da en rådgiver engang advarede ham mod en konflikt med den katolske kirke.

Som kommunistiske ledere senere måtte sande, kan magt og indflydelse dog ikke altid gøres op i krudt og kugler, brigader og divisioner.

EU’s militære samarbejde er ligeledes ofte blevet affærdiget med et skuldertræk. Hvad kan EU militært? Der findes jo ikke engang en stående EU-hær (på trods af flere EU-skeptikeres insisteren på det modsatte).



EU’s militære samarbejde bliver ofte sammenlignet med det amerikanske forsvar eller Nato.

Og i en sådan sammenligning har EU ganske rigtigt ikke mange divisioner at rutte med. Sammenligningerne glemmer dog at se på EU’s magt, indflydelse og betydning – som langt overstiger det billede af en papirtiger, som kritikere ofte maler.

Konflikterne på Balkan i 1990’erne var noget af en ’øjen-åbner’ for EU – og for Europa. Man stod magtesløs over for kriserne i det tidligere Jugoslavien. Hændelser, som europæerne havde forsvoret ville ske på kontinentet igen, foregik nu i vores egen baghave.

Og mens massegrave blev fyldt på Balkan, stod det klart, at EU måske nok havde en tyk tegnebog – men at penge og erklæringer ikke kunne stoppe krigsherrerne.

Det var begrænset, hvad Europa kunne gøre for at håndtere kriserne på egen hånd, hvis ikke USA var interesseret i at hjælpe.

Og netop fra den anden side af Atlanten var der dem, som spurgte, hvorfor 250 millioner amerikanere skulle løse en europæisk konflikt – hvorfor 360 millioner rige europæere ikke selv var i stand til det.

Takket være ledere i især Storbritannien og Frankrig blev en EU-forsvarsdimension derfor sat på dagsordenen i december 1998 og fik Nato’s opbakning.

Fire år senere lancerede EU sine første militære operationer. En af disse var ’Operation Artemis’ i DR Congo efter direkte anmodning fra FN. EU medvirkede her til at forhindre et folkemord – og samtidig understøtte FN’s legitimitet. Der er nemlig ikke noget mere ødelæggende for FN’s legitimitet end passivitet i forbindelse med folkemord, krig eller humanitære katastrofer.

Siden 2003 er over 20 civile og militære EU-krisestyringsoperationer blevet iværksat på fire kontinenter, hvoraf tolv er aktive i dag. Fra Sarajevo til Pristina, fra Ramallah til Adenbugten bidrager EU til et sikkert miljø, tilsyn med fredsaftaler, uddannelse af politi, opbygge strafferetlige systemer, overvågning af grænser og beskyttelse af skibstrafikken fra piratangreb.

På grund af vores forbehold kan Danmark ikke tage æren for disse meritter. Men som forsvarsminister vil jeg gerne anerkende EU’s bedrifter på det militære område.



På grund af vores forbehold kan Danmark ikke tage æren for disse meritter. Men som forsvarsminister vil jeg gerne anerkende EU’s bedrifter på det militære område.

På 10 år har EU gennemført 22 meget forskellige missioner og udviklet partnerskaber med FN, Nato og Den Afrikanske Union. Det er gået fra erklæringer til operationer, som gør en forskel for folks liv i hele verden.

Man kan vælge at bedømme EU på antallet af divisioner – eller man kan se på, hvad der er udrettet. Som forsvarsminister har jeg den holdning, at det er bedre at få 70 procent til tiden end 100 procent for sent.

Dette gælder ikke mindst i forbindelse med international krisestyring, hvor hurtig, proaktiv og præventiv handling kan forhindre konflikter i at blusse op.

Således kan en rettidig indsats med 1.500 mand være mere effektiv end en indsats med 30.000 mand, der kommer for sent. EU skal ikke være substitut for Nato eller FN. Organisationerne skal være komplementære.

Vi skal handle, hvor vi kan. Derfor er det godt, at Folketinget har flere strenge at spille på – ikke for at konkurrere eller at undergrave andre organisationers legitimitet, men for at styrke freden.

Med Lissabon-traktaten tager EU endnu et skridt fremad i dets udvikling, men Danmark står stadig tilbage som tilskuer på det militære område i EU. Jeg håber ikke, det skal gælde de næste 10 år.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden