En ting, man kan være sikker på, er, at Politikens redaktør Lars Trier Mogensen ureflekteret viderebringer oppositionens usammenhængende kritik af den økonomiske politik uden megen skelen til fakta. Således også i lederartiklen (16.6.) hvor regeringens skattepolitik udpeges som den skurk, der skulle have skabt det store hul i statskassen.
LÆS LEDER Regeringen har selv skabt behovet for besparelser
Det er i den grad et partsindlæg, som fortrænger, at vi i Danmark har langt bedre offentlige finanser end i de fleste andre lande, netop fordi der er ført ansvarlig politik. For at forstå, hvad der rent faktisk er sket med den offentlige økonomi, er det vigtigt at sondre mellem perioden før Lehman Brothers gik ned i efteråret 2008 og tiden efter. I årene frem til krisen var det primære mål i den økonomiske politik at sikre et såkaldt strukturelt overskud af en bestemt størrelse (dvs. overskuddet renset for midlertidige udsving bl.a. som følge af konjunkturforhold). Formålet var at nedbringe gælden og forberede os på de demografiske udfordringer. Helt frem til efteråret 2008 var de offentlige finanser fint på sporet. Overskuddet (strukturelt) var rent faktisk større end det, vi planlagde efter, og det var vel at mærke i en periode, hvor hovedparten af de skatteændringer, som blev besluttet i 2004 og 2007, blev implementeret. Skatteaftalerne – og i øvrigt den planlagte udgiftspolitik – var finansieret inden for rammerne af 2010- og 2015-planerne. Det betød, at vi fik reduceret den offentlige gæld i rekordtempo – ja gælden faldt faktisk en del hurtigere end de ambitiøse mål, som den tidligere socialdemokratisk ledede regering stillede op i 2001.
