Regeringen forhandler i disse dage med folketingets partier i et forsøg på at få opbakning til den omfattende tilbagetrækningsreform ’Reformpakke 2020’. Her består det ene ben i en afskaffelse af efterlønnen, mens det andet indeholder en fremrykning af velfærdsaftalen fra 2006, som vil hæve folkepensionsalderen med op til to år for personer i alderen 50,5-56,5 år. Et af regeringens hovedargumenter i forsvaret for omfattende arbejdsmarkedsreformer er, at der i de kommende år bliver flere ældre, der skal forsørges.

Den befolkningsmæssige ’modvind’ har ifølge Lars Løkke Rasmussen den konsekvens, at andelen af folk i arbejde ’skrumper ind’ frem mod 2020: »Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, står kun fire klar til at tage over«, som statsministeren formulerede det i nytårstalen. Spørgsmålet er, om argumentationen holder? Er det virkelig sådan, at flere ældre igen skal have skylden for, at de offentlige finanser er uholdbare? Og betyder det, at der kommer flere ældre og færre unge automatisk, at beskæftigelsen falder i de kommende ti år?