Weekendens mest omtalte forbrødring - den mellem Margrethe Vestager (R) og Lars Barfoed (K) - satte sine spor på den store partilederdebat på TV 2 i går aftes.
Med Pia Kjærsgaard som fanebærer angreb kritikere af aftalen både de radikale og de konservative for at sælge varm luft fra tomme tønder.
LÆS OGSÅ Venstre om Barfoeds skift: Jamen, det er da fint nok
Men taktikken fra Vestager og Barfoed er veludført og saglig, mener Mathias Grüttner, der er ekspert i retorik og administrerende direktør for konsulentvirksomheden Rhetorica.
»Barfoed og Vestagers makkerskab bygger på, at de som politikere begge er kendt for en personlig stil, der er karakteriseret ved nuancering af synspunkter og vanskelighed ved at tale i korte soundbites. Med denne manøvre kan Barfoed gå efter de tidligere konservative vælgere, som de senere år har søgt mod Venstre«, vurderer Mathias Grüttner.
Gennemslagskraften hos den nydannede duo er ikke bjergtagende, mener retorikeren, men de fremadrettede løsningsforslag tjener et formål, som de to statsministerkandidater ikke kan hamle op med.
VALGSPIL
»Inden for mit fag taler man om stemmeflyttende kontra stemmesamlende retorik. Vestager og Barfoed brænder ikke stækt igennem, men de har en tydelig holdning, hvor de tilkendegiver, at de vil diskutere, hvad der er bedst for Danmark i stedet for at reducere valget til en kamp mellem blokke«.
To ud af seks hjerter
Den halvanden time lange debat blev en opvisning i tilbageskuende tale fra både statsminister Lars Løkke Rasmussen og udfordrer Helle Thorning-Schmidt. Begge kandidater fastholdt med deres indlæg en opdeling mellem rød og blå blok i en debat, der mest så tilbage.
»Symptomatisk for de to statsministerkandidaters debatstil var Løkkes spadseretur over til sin modstander. Det var en ekskluderende bevægelse, der fik fokus rettet mod ham selv og Helle Thorning-Schmidt, men deres duel handlede meget karakteristisk for deres valgkamp om fortiden: Hvem der gjorde hvad, og hvem der bærer ansvaret«, forklarer Mathias Grüttner.
Han noterede sig, at også de almindelige danskere, der fulgte debatten og kommenterede undervejs i partilederrunden, tog afstand fra de kålhøgne politikeres personfiksering og efterlyste brede forlig.
Og fordi politikerne ikke honorerede interessen med fornuft og saglighed,
»Jeg synes ikke, at man blev særlig klog på, hvad politikerne ville. Mit indtryk er, at folk ikke interesserer sig for tabere og vindere i denne valgkamp, men om hvilke løsningsforslag, politikerne har. Dem fik vi ikke mange af i duellen«, vurderer Mathias Grüttner.
Hvad synes du om politikernes debatniveau? Deltag i debatten herunder.
fortsæt med at læse
