Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studerende: Koldaus kritik beror på en misforståelse

Der er ikke belæg for Koldaus kritik, skriver studerende.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I juni sidste år fremførte professor Linda Maria Koldau en kritik af alt fra dalende faglighed over uselvstændige studerende til mobning i undervisergruppen på musikvidenskab, Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet.

LÆS INDLÆG

Kritikken gik på, at studiet vægtede (post)moderne kulturteorier frem for traditionel musikhistorie og -teori, hvilket blandt andet manifesterede sig i, at de studerende ikke behøvede at have kendskab til eksempelvis noder for at blive optaget på og gennemføre studiet.

Tillige beskrev Koldau, hvordan hun var frataget sine hovedfag og blevet udsat for mobning af den resterende gruppe undervisere og således måtte sygemeldes og fritages for personalemøder.

Ensidigheden af pressens dækning taler for sig selv. Oprørende og kontroversielle postulater bringes på forsiden, mens saglige besvarelser er henvist til aktualitetsfraskrivende eksil bagest i debatklummer.

Den ene af os, Martin, har oplevet Linda Maria Koldau som en kompetent underviser med fornuftige ideer om god formidling og solide videnskabelige idealer.

Men det kan vi sådan set sige om alle vores undervisere i vores tid på musikvidenskab ved AU, og vi mener ikke, at der er belæg for Koldaus patroniserende udtalelser om det faglige niveau generelt.

Vi ser helt tydeligt idealet om videnskabelig redelighed afspejlet i vores andre undervisere – også dem, som underviser i ’kulturteoretisk fantasteri’.

Vi frygter, at megen af Koldaus kritik, bortset fra de mere personlige aspekter som vi ikke vil udtale os om, beror på en misforståelse af musikfagets afgrænsninger i den form, som faget fremstår på AU.

Vi og vores medstuderende har tilegnet os nodefærdigheder og musikteoretisk viden om både klassisk musik, jazz og populærmusik.

Vi har alle haft praktisk undervisning i sammenspil, rytmisk og klassisk klaver, sang og kordirektion.

Vi har fire sammenhængende musikhistoriske forløb, som i timetal og læsemængde fylder relativt meget i vores studier, og sideløbende hermed introduceres vi for kulturteoretiske begreber og emnefelter, som perspektiverer denne historiske ballast.

Vi bliver også undervist i mere generelle humanistisk-filosofiske problemstillinger, som ikke nødvendigvis er opstået i musikkens verden, men som tjener til, at vi kan udvikle en kritisk, videnskabeligt funderet forståelse af det diffuse begreb musik.

Hvis man ikke kan læse noder, dumper man til sine eksamener – hvis man ikke kan sin musikhistorie, dumper man til sine eksamener.

Musikhistorie handler både om klassisk musik og om nyere tids musik, som fra et klassisk-teoretisk synspunkt er mindre spændende, men som fra et kulturteoretisk og teknologisk perspektiv kan være dybt fascinerende, og som fuldstændig ubestrideligt hører hjemme i et universitetsforløb under navnet musikvidenskab.

Med andre ord: Hvis man ikke kan læse noder, dumper man til sine eksamener – hvis man ikke kan sin musikhistorie, dumper man til sine eksamener. Hvis man tror, at disse elementer udgør hele det musikvidenskabelige felt, dumper man til sine eksamener.

Sådan en uddannelse kan naturligvis ikke gøre alle til eksperter på alle områder, men de mange, meget forskellige og dybt engagerede undervisere har kæmpet for at give os de midler, der skal til for selv at kunne dygtiggøre og specialisere os.

Vi finder det voldsomt provokerende, at vores undervisere og uddannelse på misvisende og enormt skadelig vis beskrives som værende på folkeskoleniveau, uden dybde og hæmmende for kreativitet og god forskning.

Det er fint, at man diskuterer universitetspolitik, men den specifikke sag er fyldt med urimelige beskyldninger og fejlinformation, som gør den til et rigtig dårligt eksempel i en sådan diskussion.

Den ’faglige udviklingsproces’ der fandt sted på AU i sommer, resulterede i en ny ledelsesstruktur, og som studerende imødekommer vi enhver debat, der kan rejses om dette indgreb og hvilke konsekvenser, det kan have på universitetskulturen generelt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En sådan diskussion skal dog ikke fremprovokeres af sensationsjournalistik, som udelukkende tjener det formål at fremføre en enkeltpersons stærkt subjektive og reaktionære udlægning af et alsidigt studie, hvis afgrænsning hun ikke lader til helt at have forstået.

Det er usagligt og ødelæggende for debatten, når aviserne bringer et billede af en Koldau tvunget til tavshed.

LÆS LEDER

Der findes formentlig rigeligt med ammunition til et angreb på forholdene for ytrings- og forskningsfrihed på de danske universiteter - men den skal så afgjort ikke findes i en så kompleks og problematisk personsag.

For at kunne vende tilbage til en saglig debat, er vi nødt til at løsrive debatten om ledelsesstruktur og et humaniora i krise fra sommerens fejlplacerede anklager, som fortsat drives frem af et enigt panel af udenforstående, selvbestaltede eksperter, hvis primære motivation synes at være det af pressen konstruerede martyrium, som benævnes Linda Maria Koldau.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden