Det vækker harme i mig, når jeg oplever, at velstående familier skaffer bl.a. filippinske au pair-piger til deres børn, vel vidende, at dem, de sætter til at varetage opgaven, hverken kan dansk og ofte kun meget ringe engelsk. Som pædagog har jeg ofte oplevet at skulle forklare en ung dame noget, som jeg syntes var vigtigt for enten barnet eller dets familie, uden at beskeden er blevet forstået. Nå vel, jeg har jo bare kunnet ringe til forældrene, men for nylig blev min harme virkelig vækket.
I det lokale supermarked kom en dreng på cirka tre år gående ved siden af sin au pair-pige. Som alle andre børn var han fuld af spørgsmål om alt muligt lige fra påskeæg til hoppebolde, men det eneste svar, han fik, var et ryk med skuldrene fra sin barnepige, der set med voksne øjne må have betydet: »Jeg forstår dig ikke«. Skæbnen ville, at den unge pige, drengen og jeg næsten fulgtes igennem supermarkedet, og spørgsmålene blev ved med at komme, for drengen havde virkelig gåpåmod og mange gode spørgsmål. Det samme gjorde skuldertrækkene fra au pair-pigen.
