Fortolkning. Forskningsprojekt dokumenterer, at langtfra alle danske retstolke besidder de nødvendige kompetencer. Tegning: Per Marquard Otzen

Fortolkning. Forskningsprojekt dokumenterer, at langtfra alle danske retstolke besidder de nødvendige kompetencer. Tegning: Per Marquard Otzen

Debat

Gælder den danske retsstat også for de fremmedsprogede?

Fremmedsprogede har ingen garanti for at kunne deltage i retssager på samme vilkår som dansktalende.

Debat

Ved de danske domstole foregår stadig flere retssager under medvirken af en tolk.

I Danmark medvirkede der i 2010 tolke i 4.774 straffesager og i 384 civilsager – en stigning på henholdsvis 51,8 procent og 38,1 procent i forhold til 2008. Behovet for dygtige tolke bliver således større og større.

I et netop afsluttet forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, som blandt andet undersøger kvaliteten af den tolkning, der foregår ved de danske domstole, blev de danske dommere spurgt, om de har oplevet problematiske tolkninger. Det svarer tre af fire dommere ja til.

Mange dommere siger, at de blandt andet oplever tolke, der ikke tolker det sagte fuldstændigt, ikke agerer neutralt, ikke kender den juridiske terminologi og procesretten og ikke taler tilstrækkeligt godt dansk til at kunne udtrykke sig nuanceret og præcist.

En dommer anfører som konkret eksempel, at han har oplevet, at en ikkeuddannet tolk var så dårlig til dansk, at den fremmedsprogede tiltalte besluttede sig for ikke at kommunikere gennem tolken i retten.



Forskningsprojektet dokumenterer altså, at langtfra alle danske retstolke besidder de nødvendige kompetencer.

En fremmedsproget borger i Danmark, der har brug for en tolk, hvis denne kommer for en domstol, kan derfor ikke være sikker på at kunne kommunikere gennem en professionel tolk.

Retssikkerhedsmæssigt er Danmark på dette punkt altså nærmest et uland sammenlignet med de øvrige EU-lande.

Når en tolk ikke kan tolke det, der siges i retten, fuldstændigt og korrekt, er det ensbetydende med, at fremmedsprogede ikke kan regne med at have adgang til og forstå alt, hvad der siges i retten, og de kan heller ikke være sikre på, at det, de selv siger, bliver gengivet korrekt. Dermed har fremmedsprogede borgere ingen garanti for at kunne deltage i retssager på samme vilkår som borgere, der kommunikerer på rettens sprog.

Der er således noget helt galt i Danmark, når vi taler om retssikkerhed for vores fremmedsprogede borgere.

Dette indtryk forstærkes af, at Danmark som følge af det danske retsforbehold ikke som de fleste andre EU-lande har vedtaget EU-direktivet om tolkebistand i straffesager, som garanterer alle borgere fra et EU-land udvidet adgang til professionel tolkebistand, hvis de forfølges strafferetligt i andre EU-lande.

Retssikkerhedsmæssigt er Danmark på dette punkt altså nærmest et uland sammenlignet med de øvrige EU-lande, selv om vi generelt betragter Danmark som en retsstat.

At dårlige tolke kan medvirke ved de danske domstole, kan vi reelt ikke give tolkene skylden for.

De påtager sig jo bare en utaknemmelig samfundsopgave, som Danmark lader dem udføre uden at sørge for den nødvendige undervisning og træning. At lade personer uden en kvalificerende uddannelse udføre for eksempel operationer på sygehusene ville vi utvivlsomt ikke acceptere.

Fremmedsprogedes retssikkerhed derimod lægger vi uden videre i hænderne på personer, der ikke har de nødvendige kompetencer. Det kan en retsstat som Danmark simpelthen ikke være bekendt.

Vil Danmark yde fremmedsprogede borgere den samme retssikkerhed og garanti for en fair rettergang som ikke fremmedsprogede, forudsætter det først og fremmest investeringer i flere og bedre tolkeuddannelser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Af de tolke, der i dag anvendes ved domstolene, har nemlig mere end 80 procent ingen tolkeuddannelse. Dette er især tilfældet for tolke, der tolker inden for det, vi kunne kalde minoritetssprog. Der findes i Danmark kun fem tyrkiske, fire russiske, fire polske, en arabisk, en græsk, en rumænsk og en slovakisk translatører.

Translatøruddannelsen er en femårig universitetsuddannelse, som man kan tage på Aarhus Universitet inden for hovedsprogene engelsk, tysk, spansk og fransk.

Derudover findes der 48 personer i Danmark, som har taget den toårige deltidsuddannelse til statsprøvet tolk inden for sprogene arabisk, farsi, polsk, serbokroatisk og tyrkisk. Der findes således alene uddannede tolke inden for meget få af de 140 sprog og dialekter, der er repræsenteret på Rigspolitiets oversigt over godkendte tolke.

Siden 2008 kræver optagelse på oversigten tillige, at ansøgeren deltager i et endagskursus, der udbydes af Rigspolitiet, men indtil videre har de fleste af de tolke, der i dag medvirker ved de danske domstole, ikke deltaget i dette kursus.

Vi håber ikke, at der skal justitsmord på fremmedsprogede til for at overbevise de politiske beslutningstagere om, at der er noget helt galt med retssikkerheden.

Som vores forskning tydeligt dokumenterer, er optagelse på Rigspolitiets tolkeoversigt ingen garanti for, at tolkene besidder de fornødne faglige kompetencer til at kunne agere som professionel tolk. Optagelsesproceduren bør derfor ændres, så ansøgerne testes af tolke- og sprogkyndige personer.

For at kunne garantere fremmedsprogede borgere samme rettigheder som dansktalende borgere kan domstolene også selv gøre noget. Man kunne med fordel indføre en kvalitetskontrol af den tolkning, der foregår ved domstolene. Som det er i dag, sker der ingen intern kvalitetssikring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derudover bør domstolene være opmærksomme på, at deres stigende brug af tolkebureauer, når der skal rekvireres tolk til domstolene, kan gå ud over tolkekvaliteten. De tolke, som formidles gennem bureauerne, er nemlig ofte uuddannede tolke, som end ikke er optaget på tolkeoversigten.

Dette skyldes, at det ikke er økonomisk attraktivt for uddannede tolke at arbejde for bureauerne, som naturligvis tager sig godt betalt for at formidle opgaverne. Rekvirering af tolke gennem private bureauer har således igangsat en negativ spiral, da tolkebureauerne som følge af den lave honorering af tolkene har svært ved at tiltrække uddannede tolke.

For at imødegå denne udvikling kunne domstolene med fordel indføre en form for akkreditering af tolkebureauerne med henblik på at sikre, at de tolke, der anvises, som minimum er optaget på Rigspolitiets tolkeoversigt. Alternativt kunne Domstolsstyrelsen oprette et særligt kontor til central registrering og rekvirering af retstolke.

Vi håber ikke, at der skal justitsmord på fremmedsprogede til for at overbevise de politiske beslutningstagere om, at der er noget helt galt med retssikkerheden for de fremmedsprogede i Danmark.

Spørgsmålet er i bund og grund, om politikerne vil være det bekendt, at der således kan sættes spørgsmålstegn ved Danmark som en retsstat, hvor alle er sikret lige adgang til en fair behandling ved domstolene.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce