Politikerne skal ikke bare bøje nakken

Mediemøllen. Først var det ... så var det ... Mediernes historier om politikernes og deres pårørendes private forhold fylder alt for meget i medierne, mener pressejuristen Oluf Jørgensen.
Mediemøllen. Først var det ... så var det ... Mediernes historier om politikernes og deres pårørendes private forhold fylder alt for meget i medierne, mener pressejuristen Oluf Jørgensen.
Lyt til artiklen

Oluf Jørgensen, du er forskningschef på Journalisthøjskolen og ekspert i mediejura. Medierne går meget tæt på politikernes privatliv i disse dage. Toppolitikere som Ole Sohn, Anders Samuelsen og Morten Bødskov er i det kritiske søgelys på grund af vidt forskellige private forhold som en kommunistisk fortid, betalingen af en søns narkogæld og udnyttelsen af ægtefællens skattefradrag. Tidligere var det Henriette Kjær og Helle Thorning-Schmidt, som var i skudlinjen. Hvad er det for et mønster, vi ser? »Der er sket et skred i medierne, og det er kommet helt ud af proportioner. Vi ser en mængde historier, som har det fællestræk, at de handler om politikernes fortid, deres privatliv, børn og vennekreds. De handler altså ikke om politikernes handlinger som politikere, og de handler ikke om den politiske substans i dagens Danmark. Det er en type historier, som efter min mening har fået en uforholdsmæssigt stor placering og dækning. Det fylder alt, alt for meget – og det er en bekymrende udvikling«. Hvorfor er det bekymrende? »Det er til skade for demokratiet og ytringsfriheden, at folk, der kunne komme med vigtige bidrag til den samfundsmæssige debat, og som har meninger, vi har brug i den offentlige debat, måske holder sig tilbage fra at gå ind i politik. Alene af frygt for, at de selv eller deres pårørende risikerer at blive udstillet i medierne, fordi der er sket et eller andet mindre heldigt i deres fortid. Det skræmmer folk væk fra politik, og derfor må vi appellere til medierne om at ikke at gå over gevind, som man har gjort de seneste ti år. At en politiker som Henriette Kjær træder ud af dansk politik, er efter min mening en alt for voldsom konsekvens af de private økonomiske problemer, som især skyldes hendes mands fejlslagne forretninger. I Henriette Kjærs tilfælde var der ikke noget ulovligt i, at medierne fortalte om hende og hendes mands private problemer. Men efter min mening kørte pressedækningen fuldstændig over gevind«. Men opfordringer til medierne om at holde igen er vel ikke noget, som bremser den udvikling, vi har set, hvor medierne går tættere og tættere på politikernes privatliv?

»Nej, men derfor må vi også opfordre politikerne til at bide tænderne sammen og tage en retssag i de tilfælde, hvor de er alvorligt krænkede. Det er vigtigt at få markeret, at der er grænser for ytringsfriheden – også når det gælder dækningen af politikerne og deres privatliv«. Kan du nævne sager, hvor pressen efter din mening er gået for tæt på politikernes privatliv, og hvor der bør køre en sag ved domstolene for at få fastlagt grænserne for pressens rolle, når det gælder dækningen af politikernes liv? »Hvis vi tager Karen Ellemann-sagen, hvor Ekstra Bladet rodede i hendes skraldespand, har vi et godt eksempel på en sag, hvor det er rigtigt at få den prøvet ved en retssag. Historien var jo, at Ekstra Bladet gik ind og hentede indholdet i hendes skraldespand. For det første går journalisterne og fotograferne ind på et privat område. Det, jeg lægger mest vægt på i den sag, er, at en skraldespand er et sted, hvor man lægger sit private affald. Det kan handle om alt muligt lige fra medicinrester til breve. Altså fra det helt banale til det mest følsomme og private. Alt det kan ligge i en skraldespand. Så det at tømme en skraldespand og udstille indholdet med fotos i Ekstra Bladet er grænseoverskridende. Her var det værd at køre en sag for at få trukket grænserne«. Er der andre sager om politikernes privatliv, som du gerne ser køre ved en domstol? »I forhold til Henrik Sass-sagen er det helt legitimt, at pressen har interesseret sig for, hvad der foregik på den meget omtalte cafe i Køge. Men det, der undrer mig, er, at der i pressen er fremlagt indholdet af de sms’er, som er sendt mellem Henrik Sass og den omtalte rocker. Hvordan kommer denne helt private kommunikation ud til pressen? Det er vel usandsynligt at det er Henrik Sass, der selv har lagt dem frem. Det er vel også usandsynligt, at det er rockeren, der har lagt det hele frem – selv om det ikke kan afvises. Er det nogle, som har hacket sig ind på oplysningerne, eller er det PET, der har lækket oplysningerne? Her er der tale om privat kommunikation, som handler om private forhold. Altså rockerens problemer med samvær med sine børn. Det er privat lukket kommunikation om rent private forhold, og den slags private oplysninger hører til det mest beskyttede i forhold til lovgivningen. Mediet har ansvaret for at bringe oplysninger fra anonyme kilder. Sass kan anmelde til politiet for at få undersøgt eventuel hacking og lækager og mediers ansvar for publicering«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her