0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Populismens mange ansigter

Der er en hårfin grænse mellem populisme og protest. Det viser den aktuelle udvikling i fire centraleuropæiske lande.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alik Keplicz/AP (arkiv)
Foto: Alik Keplicz/AP (arkiv)

Protest. I Polen er antiklerikale holdninger i stærk vækst i disse år, ikke mindst anført af forretningsmanden Janusz Palikot (bill.), hvis protestbevægelse - der også går ind for homoseksuelles rettigheder - nu er rykket ind i parlamentet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter valgene i 2010 fik alle fire centraleuropæiske lande, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, alle borgerlige regeringer, men med forskellige ’ansigter’.

Fælles for alle fire er den ret stærke repræsentation i parlamenterne af helt nye protestpartier af mere eller mindre populistisk karakter.

Men hvornår taler vi egentlig om populisme? Og er populisme skadeligt for demokratiet?

For at svare på det sidste spørgsmål først: Populisme er ikke nødvendigvis skadelig for demokratiet. ’Solidaritet’ i Polen og adskillige andre demokratibevægelser i verden har et meget langt stykke af vejen populisme som deres varemærke.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage