Politiken kritiserer på lederplads mig for at være bankernes ven.
Men Politikens analyse er såvel faktuelt som politisk set forkert. Jeg er nærmere bankernes opdrager. Nogle lytter til melodien og tonerne, når de hører musik. Andre lytter også til teksten. LÆS LEDEROle Sohn skylder et opgør med finanssektoren På samme måde forholder det sig tilsyneladende med lederskribenter. I hvert fald har Politikens lederskribent lørdag overhørt teksten i den (op)sang, der kom fra mig i den forgangne uge omkring Cibor-renten. Politiken efterlyser i sin leder under overskriften ’Bankernes kammerat’, at regeringen i sit indgreb over for bankerne i Cibor-sagen forandrer »strukturerne, så bankerne end ikke vil kunne mistænkes for rentemanipulation, fordi de ikke længere sætter den alene«. Det er faktisk lige præcis det, vi gør. Ud over at vi giver Finanstilsynet mulighed for bagudrettet at granske bankernes interne dokumenter omkring Cibor, så tager vi samtidig flere fremadrettede initiativer. For det første sikrer vi, at der per 1. januar 2013 bliver indført et alternativ til Cibor (det såkaldte Cita-renteswap), som er baseret på faktiske handler på markedet, og som dermed også bliver et benchmark at måle Cibor op imod.
