Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
BONNERUP CLAUS
Foto: BONNERUP CLAUS

Politibetjentinde. Hvis vi dropper kønsspecifikke betegnelser som 'politimand', vil det have en positiv effekt på ligestillingen, mener lektor i kommunikation og ligestillingsforsker Rikke Andreassen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Behøver det egentlig hedde politimand?

Et kønsneutralt sprog kan potentielt føre til større ligestilling, mener forsker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rikke Andreassen, i Sverige raser der netop nu en kønsdebat, hvor ligestillingsforkæmpere er begyndt at anvende det kønsneutrale personlige pronomen ’hen’ i stedet for ’han’ og ’hon’. Du mener, vi kan lære meget af svenskerne. Hvorfor det?

»Hvis vi får et mere kønsneutralt sprog i Danmark, kan det få betydning for ligestillingen. Et kønsneutralt sprog vil åbne op for, at man kan tænke sine muligheder bredere, uanset køn. Sproget og den måde, vi taler med og om hinanden på, har en grundlæggende betydning for, hvordan vi opfatter hinanden og os selv. Sproget skaber den virkelighed, vi oplever. Og det danske sprog er meget kønnet«.

Kønnet?

»Rigtig mange af vores professioner f.eks. er fokuserede på køn. Vi taler om politimænd og sygeplejersker. Det gør, at vi helt fra barnsben forbinder de her job med et bestemt køn. Det gør, at det er sværere for en pige end en dreng at se sig selv som politimand og for en lille dreng at se sig selv som sygeplejerske. Et kønsneutralt sprog kunne potentielt åbne vores forestillingshorisont«.

I Sverige har de kønsneutrale børnehaver, og der er netop udgivet den første kønsneutrale børnebog på svensk. Hvor går grænsen mellem kønsneutral opdragelse og manipulation?

»Er al opdragelse ikke manipulation et eller andet sted? I de kønsneutrale børnehaver i Sverige, som der virkelig ikke er mange af, er ideen at prøve at se barnets individuelle behov, før man ser på dets køn. Det betyder i praksis, at man ikke tror, at drengene kun kan lide at lege vildt i en park, mens pigerne vil på Barbiemuseum. Nogle af børnene vil - uanset køn - med på Barbiemuseum. I virkeligheden handler det om at se på det individuelle barn. Det er også det, man taler så meget om i det danske skolesystem«.

Helt ærligt, vil det gøre en reel forskel i forhold til ligestillingen?

»Hvis man nu i Sverige bestemmer, at man vil bruge det kønsneutrale 'hen' i stedet for 'han' og 'hon', så tror jeg ikke, det vil gøre en kæmpestor forskel, nej. Men det har betydning, fordi sproget har en meget mere fundamental betydning, end vi almindeligvis går og tror«.

Hvem skal så indføre det her mere kønsneutrale sprog i Danmark?

»Et af de steder, vi sagtens kan blive mere kønsneutrale, er et sted som offentlige hjemmesider. Når jeg går ind på netdoktor.dk, så kan jeg godt nogle gange undre mig over, at der altid står: 'Du skal gå til egen læge, han kan give dig en recept'. Hvorfor fastholder vi læger som 'han', når vi ved, at der er flere kvinder end mænd på medicinstudiet, og de fleste private praktiserende læger er kvinder? Den er jo rimelig let at ændre«.

Jamen, tror du, det vil batte noget?

»Jeg tror ikke på den helt store ligestillingsrevolution, som gør alle lige uanset køn, alder, etnicitet. Jeg tror mere på de små ryk, og det her er et lille ryk - en hverdagsting, som kan vokse sig større«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden