0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
BONNERUP CLAUS
Foto: BONNERUP CLAUS

Politibetjentinde. Hvis vi dropper kønsspecifikke betegnelser som 'politimand', vil det have en positiv effekt på ligestillingen, mener lektor i kommunikation og ligestillingsforsker Rikke Andreassen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Behøver det egentlig hedde politimand?

Et kønsneutralt sprog kan potentielt føre til større ligestilling, mener forsker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rikke Andreassen, i Sverige raser der netop nu en kønsdebat, hvor ligestillingsforkæmpere er begyndt at anvende det kønsneutrale personlige pronomen ’hen’ i stedet for ’han’ og ’hon’. Du mener, vi kan lære meget af svenskerne. Hvorfor det?

»Hvis vi får et mere kønsneutralt sprog i Danmark, kan det få betydning for ligestillingen. Et kønsneutralt sprog vil åbne op for, at man kan tænke sine muligheder bredere, uanset køn. Sproget og den måde, vi taler med og om hinanden på, har en grundlæggende betydning for, hvordan vi opfatter hinanden og os selv. Sproget skaber den virkelighed, vi oplever. Og det danske sprog er meget kønnet«.

Kønnet?

»Rigtig mange af vores professioner f.eks. er fokuserede på køn. Vi taler om politimænd og sygeplejersker. Det gør, at vi helt fra barnsben forbinder de her job med et bestemt køn. Det gør, at det er sværere for en pige end en dreng at se sig selv som politimand og for en lille dreng at se sig selv som sygeplejerske. Et kønsneutralt sprog kunne potentielt åbne vores forestillingshorisont«.

I Sverige har de kønsneutrale børnehaver, og der er netop udgivet den første kønsneutrale børnebog på svensk. Hvor går grænsen mellem kønsneutral opdragelse og manipulation?

»Er al opdragelse ikke manipulation et eller andet sted? I de kønsneutrale børnehaver i Sverige, som der virkelig ikke er mange af, er ideen at prøve at se barnets individuelle behov, før man ser på dets køn. Det betyder i praksis, at man ikke tror, at drengene kun kan lide at lege vildt i en park, mens pigerne vil på Barbiemuseum. Nogle af børnene vil - uanset køn - med på Barbiemuseum. I virkeligheden handler det om at se på det individuelle barn. Det er også det, man taler så meget om i det danske skolesystem«.

Helt ærligt, vil det gøre en reel forskel i forhold til ligestillingen?

»Hvis man nu i Sverige bestemmer, at man vil bruge det kønsneutrale 'hen' i stedet for 'han' og 'hon', så tror jeg ikke, det vil gøre en kæmpestor forskel, nej. Men det har betydning, fordi sproget har en meget mere fundamental betydning, end vi almindeligvis går og tror«.

Hvem skal så indføre det her mere kønsneutrale sprog i Danmark?

»Et af de steder, vi sagtens kan blive mere kønsneutrale, er et sted som offentlige hjemmesider. Når jeg går ind på netdoktor.dk, så kan jeg godt nogle gange undre mig over, at der altid står: 'Du skal gå til egen læge, han kan give dig en recept'. Hvorfor fastholder vi læger som 'han', når vi ved, at der er flere kvinder end mænd på medicinstudiet, og de fleste private praktiserende læger er kvinder? Den er jo rimelig let at ændre«.

Jamen, tror du, det vil batte noget?

»Jeg tror ikke på den helt store ligestillingsrevolution, som gør alle lige uanset køn, alder, etnicitet. Jeg tror mere på de små ryk, og det her er et lille ryk - en hverdagsting, som kan vokse sig større«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden