Det er blevet populært at tale om det neutrale køn, og flere europæiske lande som Sverige, Norge og England er gået skridtet videre og har indført love og pædagogiske redskaber til at sikre kønsneutralisering i børnehaver og skoler. LÆS OGSÅSvenskerne vil ikke længere sige 'han' eller 'hun' Når der tales om det neutrale køn, formodes det, at køn er en konstruktion. Det er noget, som vi indbyrdes har skabt, når vi opdeler børn i drenge og piger og køber kønsbestemt legetøj til børn og børnebørn. Denne kønsopdeling følger børnene ind i deres voksenliv, som så angiveligt er skyld i kvinders problemer med at indtræde i bestyrelser. Vås!
En sprogændring får desværre ikke flere kvinder i bestyrelser, ligesom racisme ikke bare forsvinder, hvis vi stopper med at bruge ordet ’race’ – hudfarven er der jo stadig, ligesom kvinders bryster og mænds penis ikke pludselig forsvinder. Kvinder og mænd er forskellige. På det fysiologiske plan er det tydeligt, da vores kroppe er uidentiske, når det gælder fedtdepoter, muskelstørrelse og behåring. Men også på det psykologiske niveau adskiller vi os. Jeg er klar over, at det lyder kontroversielt i manges ører – det har jeg erfaret efter mange diskussioner – men det er da tydeligt, at kvinder og mænd reagerer forskelligt på de samme situationer, og det er da en god ting. I Politiken i lørdags bakkede ligestillingsforsker Rikke Andreassen op om svenskernes neutralisering af kønnene og mener, at sproget skaber den virkelighed, vi oplever. LÆS OGSÅBehøver det egentlig hedde politimand? På mange områder har hun ret i, at sproget former vores opfattelse af virkeligheden, men når det gælder køn, bliver jeg aldrig til en mand, lige meget hvor mange gange jeg kalder mig selv for hen, går i kønsneutralt farvet tøj – hvilken farve det så end er – eller dropper bh’en. Jeg er født som en kvinde, og det skyldes ikke kun mine forældres valg af navn, legetøj eller dynebetræk, men er et fysiologisk og naturgivet faktum. Når blandt andre feminister taler positivt om kønsneutralisering, burde de skamme sig. Feminisme burde da dreje sig om det positive ved kvinden og ikke forsøge at fjerne kvinden fra jordens overflade. Vi bør i stedet lære vores børn at se fordelene og ikke ulemperne ved deres køn og deres krop.
