»Det er en katastrofe for den offentlige debat, at dagbladene falder i oplag. Årsagen er den helt særlige måde, debatten udspiller sig på på avisernes opinionssider og i læserbrevsspalter i aviserne. Det er den informerede debat, der er i krise, når avisernes oplag bliver ved med at falde«. Sådan lyder det bekymret fra medieprofessor Anker Brink Lund. Hvorfor er lige den debat så vigtig? »Dagbladenes opinionssider danner rammen for den form for debat, hvor man gennem udvælgelse og redigering af læserbreve, kronikker og andre former for tilkendegivelser vejleder sit publikum i en eller anden form; skaber mening – ikke bare nyheder og meninger«. Skaber mening?
»Ja, på avisernes opinionssider brydes danskernes redigerede meninger om stort og småt hver dag – om alt fra multimedieskatten til Muhammedtegningerne. Den ene dag kan jeg f.eks. komme til orde, og den næste dag kan andre tage til genmæle, vel at mærke foran et publikum, avisens læsere. Læserne kan så selv bruge de redigerede meninger og argumenter i deres hverdag, når de taler med andre. Det vil sige, at der er en multiplikatoreffekt. Det er en del af det, man kalder det deliberative demokrati, hvor vi taler med hinanden – altså et samtaledemokrati«. Jamen, har debatten ikke bare flyttet sig andre steder hen, f.eks. til tv? »Jo, der er selvfølgelig debatprogrammer i fjernsynet og radio, men det er jo meget ofte korte, iscenesatte konfrontationer. De har meget ofte den der konfrontationsdramaturgi. Man tager en, der er meget for, og en, der er ekstremt meget imod en ting, og så slås de indbyrdes i nogle få minutter. Og så til noget helt andet«. Hvad er problemet med det? »Man kan sige, at rigtig meget af det, der interesserer publikum, er ikke nødvendigvis tosidet; ikke et for eller imod. Der er meget få journalister, der kan finde ud af at gøre det ordentligt, fordi de er blevet opdraget til, at de så at sige objektivt skal holde mikrofonen, først for det ene synspunkt, og dernæst for det andet synspunkt, og derefter trækker de konflikten skarpt op og fjerner alle gråzonerne. Ofte bliver tv’ets forenkling til fordummelse«. Hvad med internettet – der bliver da debatteret på livet løs? »På nettet kan alle jo komme til orde, men problemet er, at der er relativt få, der gider lytte til det. Der kommer til at mangle det, der er debattens forudsætning: at man så at sige taler foran et publikum, som man gør det i dagbladene debatspalter. På nettet er det for så vidt bare et ’råbedemokrati’, fordi der ikke er nogen, der orker at lytte. Og jo højere man råber – jo mere radikale og racistiske meningerne bliver – jo mindre mening giver det«.
