Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer.

Tegning: Mette Dreyer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Avisdøden er en katastrofe for den offentlige debat

Det er på dagbladenes debatsider, at den informerede debat finder sted, mener Anker Brink Lund.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er en katastrofe for den offentlige debat, at dagbladene falder i oplag. Årsagen er den helt særlige måde, debatten udspiller sig på på avisernes opinionssider og i læserbrevsspalter i aviserne. Det er den informerede debat, der er i krise, når avisernes oplag bliver ved med at falde«.

Sådan lyder det bekymret fra medieprofessor Anker Brink Lund.

Hvorfor er lige den debat så vigtig?

»Dagbladenes opinionssider danner rammen for den form for debat, hvor man gennem udvælgelse og redigering af læserbreve, kronikker og andre former for tilkendegivelser vejleder sit publikum i en eller anden form; skaber mening – ikke bare nyheder og meninger«.

Skaber mening?

»Ja, på avisernes opinionssider brydes danskernes redigerede meninger om stort og småt hver dag – om alt fra multimedieskatten til Muhammedtegningerne. Den ene dag kan jeg f.eks. komme til orde, og den næste dag kan andre tage til genmæle, vel at mærke foran et publikum, avisens læsere. Læserne kan så selv bruge de redigerede meninger og argumenter i deres hverdag, når de taler med andre. Det vil sige, at der er en multiplikatoreffekt. Det er en del af det, man kalder det deliberative demokrati, hvor vi taler med hinanden – altså et samtaledemokrati«.



Jamen, har debatten ikke bare flyttet sig andre steder hen, f.eks. til tv?

»Jo, der er selvfølgelig debatprogrammer i fjernsynet og radio, men det er jo meget ofte korte, iscenesatte konfrontationer. De har meget ofte den der konfrontationsdramaturgi. Man tager en, der er meget for, og en, der er ekstremt meget imod en ting, og så slås de indbyrdes i nogle få minutter. Og så til noget helt andet«.

Hvad er problemet med det?

»Man kan sige, at rigtig meget af det, der interesserer publikum, er ikke nødvendigvis tosidet; ikke et for eller imod. Der er meget få journalister, der kan finde ud af at gøre det ordentligt, fordi de er blevet opdraget til, at de så at sige objektivt skal holde mikrofonen, først for det ene synspunkt, og dernæst for det andet synspunkt, og derefter trækker de konflikten skarpt op og fjerner alle gråzonerne. Ofte bliver tv’ets forenkling til fordummelse«.

Hvad med internettet – der bliver da debatteret på livet løs?

»På nettet kan alle jo komme til orde, men problemet er, at der er relativt få, der gider lytte til det. Der kommer til at mangle det, der er debattens forudsætning: at man så at sige taler foran et publikum, som man gør det i dagbladene debatspalter. På nettet er det for så vidt bare et ’råbedemokrati’, fordi der ikke er nogen, der orker at lytte. Og jo højere man råber – jo mere radikale og racistiske meningerne bliver – jo mindre mening giver det«.

LÆS OGSÅ Journalister er dårligt uddannede

Selv om dagbladenes oplagstal bare falder og falder, så mener Anker Brink Lund ikke, at Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken m.fl. vil uddø. Men stadig færre vil læse avis – og det får konsekvenser for demokratiet i fremtiden.

»Faren er, at Danmark får en A- og en B-offentlighed; nogle, der så at sige sætter dagsordenen og er meget optaget af debatten og fællesemnerne, og andre, der i virkeligheden kun interesserer sig for det, der vedrører deres egen lille verden«.Men kan der ikke opstå en informeret, redigeret debat på internettet? »Det kan ikke udelukkes, men der er ikke nogen, der har fundet en måde at gøre det på, fordi man som sagt mangler det sted, man går hen og udveksler synspunkter. Tag f.eks. blogging: Der er rigtig mange, der gerne vil ytre sig på bloggen, men det er altså de færreste af os, der orker at læse det. Og det skaber jo ikke meget relevant, informeret debat«.

Vi er nødt til at tænke dagbladsdrift på en konstruktiv måde, hvor den her publicistiske funktion kan varetages.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce





Så dagbladene må med andre ord få lappet skuden – hvad skal der til, før flere begynder at købe avis?

»Folk gider ikke betale penge for nyheder. De oplever, at det, de får i den ene avis, i virkeligheden ikke er meget forskelligt fra det, de kan læse på nettet eller i en anden avis. Og slet ikke så meget bedre, at de vil give 4.000 kroner om året for det«.

Jamen, skal aviserne ikke leve af nyheder?

»Dagbladene har rigtigt nok valgt en ganske bestemt forretningsmodel, som knytter sig til nyheder. Det er nyhederne, der skal drive den her forretning. Men man har i virkeligheden glemt, hvad det var, folk var villige til at betale for: den redigerede meningsdannelse. Dagbladene skal blive bedre til at blande news og views på en relevant måde – for læserne vel at mærke«.

Hvad er der sket?

»Groft sagt kan man sige, at journalisterne på mange måder har overtaget dagbladsinstitutionen. De har kuppet den, og nu sidder de på magten. Og hver gang man har en krise, så siger journalisterne, at der skal mere journalistik til. Vi skal bare have noget mere af det, journalisterne kan: nyheder«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Er journalisterne nu problemet?

»Ensartetheden af journalisterne er et problem. Alle journalister skulle først gå i skole i Aarhus. Og godt nok har vi senere brudt monopolet i Odense og Roskilde, men journalisterne er stadigvæk ekstremt kortuddannede – faktisk rystende kortuddannede«.

Jamen, hvad skal der så ske?

»Vi er nødt til at tænke dagbladsdrift på en konstruktiv måde, hvor den her publicistiske funktion kan varetages. Det må vi gøre, enten ved at journalisterne efteruddanner sig og så at sige bliver opmærksomme på, hvad det er for noget, de bestyrer, eller vi må afskaffe nogle af dem og få nogle andre redigerende ind, som i højere grad tænker i meningsdannelse«.

Hvem kunne det være?

»Det kunne f.eks. være engagerede bloggere eller græsrødder. Det kunne være intellektuelle akademikere på nogle områder, skæve spinatfugle på andre. Måske skulle man i højere grad tænke i en bredere vifte, så journalister per definition ikke bare, fordi de har en journalistuddannelse, er dem, der skal så at sige både lede og fordele og arbejde på alle dagbladene«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden