I 1950 skønnede man, at der var 8 millioner indbyggere i det fattige, isolerede afghanske klan- og nomadesamfund. I dag lever omkring 31 millioner afghanere i et land, der stadig er meget fattigt og som bekendt giver verdenssamfundet store problemer.

Ifølge FN’s seneste befolkningsprognose vil der i 2050 være 76 millioner og i 2100 111 millioner mennesker i Afghanistan. Befolkningstætheden vil til den tid være på 170 mennesker pr. kvadratkilometer og langt større end i Danmark i dag. Inden Nato og Vesten for alvor rodede sig ind i Afghanistan, var det supermagten, der dengang hed Sovjetunionen, som uden held søgte at få styr på det uregerlige Afghanistan. Sovjetunionen findes ikke mere, men unionens kerne, Rusland, har i dag 143 millioner indbyggere. Det er 5 millioner færre end omkring Murens fald for godt 20 år siden, og faldet i befolkningstallet ventes at fortsætte, så Rusland når ned på 126 millioner i 2050 og 111 millioner i 2100. Til den tid er Rusland og Afghanistan blevet lige store. Sådan ændrer verden sig i de kommende år. I Rusland er faldet i befolkningstal sommetider blevet beskrevet som et resultat af national depression. Russiske mænd drikker og er voldelige. Selvmordsraten er høj. Mange kvinder gider dem ikke. Men naturligvis er der flere årsager. I Afghanistan, hvor der kunne være nok at være deprimeret over, er det åbenbart anderledes. Men kan over 100 millioner afghanere leve af Afghanistans mange steder tørre jord – opiumsdyrkning eller ej? I Rusland gør klimaforandringerne nye landområder dyrkbare, men der er færre mennesker til det, faktisk kun 7 pr. kvadratkilometer. •Hvem skal dyrke jorden? Det samme gælder et andet tidligere Sovjetland, Ukraine. Ved årtusindskiftet havde Ukraine 49 millioner indbyggere. I dag er der 45 millioner, og tallet ventes at falde til 36 millioner i 2050 og 30 millioner i 2100.