0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Er jeg ikke lige så meget værd som de andre?

Jeg har overvundet handikap og kræft, men regeringens mur af en fleksjob-reform kan jeg ikke klatre over.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da jeg var lille, troede jeg fuldt og fast på, at jeg kunne blive, lige hvad jeg ville. Inden for en vis ramme, naturligvis.

Jeg var tidligt klar over, at min kørestol nok ikke var forenelig med en karriere som balletdanser, skøjteløber eller håndboldspiller. Grundlæggende troede jeg på, at fraset de åbenlyse fysiske begrænsninger kunne jeg have de samme drømme og håb om fremtiden som mine kammerater.

Jeg blev aldrig bremset i den livsopfattelse, på trods af at jeg er født med rygmarvsbrok og er lam i begge ben. Jeg var i praktik som dyrlæge, jeg spillede med i en musical i den kommunale ungdomsskole, og i et byggeprojekt på min skole var jeg den, der lagde isolering mellem spærrerne på et loft, da jeg var den dygtigste til at klatre.

Jeg var dygtig i skolen. Fløj gennem gymnasiet og afsluttede med ret flotte karakterer og to legater. Besluttede så, at jeg ville være lærer, da det var en oplagt mulighed for at kombinere min glæde ved musik og arbejde med børn og unge.

Det første job, jeg søgte, fik jeg. Jeg blev lærer på en efterskole, ansat i fleksjob 20 timer om ugen. Jeg var dygtig til mit job. Jeg elskede mine elever og oplevede aldrig, hverken fra kollegaer, elever eller deres forældre, en skepsis eller afstandtagen i forhold til mine evner og min værdi som lærer.

Det viste sig dog efter halvandet år i mit første job, at jeg havde taget munden for fuld. 20 timer om ugen var for så vidt passende til min fysiske formåen, men et efterskoleliv med spredte timer og vagter, mange møder og megen forberedelse var for meget.

Det endte i en akut indlæggelse på sygehuset med efterfølgende genoptræning, og jeg måtte nødtvungent sige op. Det var en situation, som ingen kunne forudse.

Jeg var stadig fast funderet i den opfattelse, at jeg havde værdi, også på arbejdsmarkedet. Jeg ville have et liv, som lignede de andres, jeg ville have et job, hvor jeg fik mulighed for at yde mit bedste, udvikle mig og trives.

Og jeg fandt det også. Denne gang som konsulent i en handikaporganisation. Stadig 20 timer om ugen, stadig med muligheden for at arbejde med børn, og også med voksne, men denne gang med nogle lidt andre rammer, da jeg i langt højere grad havde mulighed for at planlægge min arbejdstid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage