Michael Pihl rejser i Politiken 11.3. nogle ganske alvorlige beskyldninger imod Orlogsmuseet, som han beskylder for at være »groft manipulerende«, og at museet »neddrosler sandheden om den muslimske slavehandel«.
LÆS INDLÆGOrlogsmuseet forfalder til historiske manipulationer Baggrunden for lektor Pihls beskyldninger er, at han har besøgt Orlogsmuseets nye særudstilling ’I piraternes kølvand – flådens kamp med pirater i 500 år’. Udstillingen består af fire geografisk og periodemæssigt afgrænsede afsnit. Afsnittet om flådens kamp med nordafrikanske pirater i 1700-tallet er Michael Pihl så utilfreds med, at han mener, at særudstillingens forfattere burde sendes i slaveri. Dette bizarre ønske synes han nu at stå alene med, for særudstillingen har tidligere kun fået positiv omtale i Politiken, Kristeligt Dagblad samt i Berlingske, hvor den fik fire ud af fem stjerner. Pirater fra Nordvestafrika var et kæmpe problem for den europæiske skibsfart og ikke mindst de europæiske kyststrækninger i Sydeuropa. De nordafrikanske pirater, kendt som korsarer, bortførte europæiske borgere i stor stil for at sælge dem på slavemarkederne i de såkaldte barbareskstater, Marokko, Algier, Tunis og Tripolis. Adskillige danske sømænd blev også ofre for disse overfald, og i perioder lammede det den indbringende danske middelhavshandel. Derfor sendte Danmark en flåde af sted til Nordafrika for at bombe piratbyen Algier i 1770. I 1797 kom den danske flåde igen i kamp, da pirater fra Tripolis angreb danske handelsskibe. Centralt for udstillingen står derfor flådens aktioner. For at forklare Danmarks militære og diplomatiske reaktioner lader vi vores gæster møde en række danske søfolk, der levede og døde i nordafrikansk slaveri. Vi møder også 242 islændinge, der blev bortført til slaveri i Algier i 1627. Denne historie præsenterer vi som en tegneserie, som er ganske dramatisk, selvom de værste scener ikke er gengivet af hensyn til de mange børn, der besøger vores udstilling. I udstillingen er der en række voldsomme billeder af slaveriet, hvor man ser danske søfolk og andre blive pint og plaget af deres nordafrikanske slaveherrer, ligesom man kan læse danske slavers egne beretninger fra en brutal tilværelse i slaveri. Til trods for alt dette mener Michael Pihl, at vi maler et »skønmaleri« af slaveriet i Nordafrika, fordi vi nævner, at nogle slaver fik et bedre liv i Nordafrika, end der var muligt i hjemlandet. Det er et velkendt faktum, at der var stor forskel på de hvide slavers liv. Nogle slaver opnåede meget fremtrædende og indbringende positioner. Den danske slave Hark Olufs kunne således vende hjem som en rig mand, efter at han som ung skibsdreng var blevet taget som slave.
