Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Orlogsmuseet forfalder til historiske manipulationer

Hvorfor har Orlogsmuseet neddroslet beretningen om den muslimske slavehandel?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Undertiden møder man de mest overraskende steder den politiske korrektheds kvalmende relativisme.

Orlogsmuseet i København udstiller i øjeblikket pirathistorier og fortæller derfor også historien om muslimske piraters angreb og slavejagt på uskyldige islændinge i 1600- og 1700-tallet.

I et politisk korrekt forsøg på at relativere og nedtone brutale sandheder om den muslimske slavehandel, der indtil 1800-tallets midte gik ud over 1 million kristne europæere, forfalder museet mærkværdigvis til en række halve sandheder og historiske manipulationer.

Orlogsmuseet behandler bl.a. nordafrikanske piraters angreb på Island i 1627, hvor såkaldte korsarer brutalt indfangende 242 islændinge på Vestmannaøerne og solgte dem som slaver i Tunesien.

Dog må denne brutale og fortrængte del af historien interessant nok ikke få lov at stå alene, men ledsages af en række historiemanipulerende kommentarer, der alene tjener til at relativere og formilde brutale indtryk af historien om den muslimske slavehandel.

For det første skriver museet på en planche, at den »hvide« slavehandel var ubetydelig i forhold til den europæiske, mens den langt mere omfattende og mindst lige så brutale muslimske slavehandel ikke nævnes med et ord:

Det er ret afslørende, at Orlogsmuseets plancheskriver ikke nævner disse fakta om den muslimske slavehandel med et ord.

»Mens op mod 1 million kristne europæere endte som slaver i Barbareskstaterne fra 1570 til 1830, blev ti gange så mange afrikanere slaver i Amerika«.

LINKBesøg udstillingens hjemmeside(eksternt link)

Ifølge standardværket om den muslimske slavehandel, ’Det tilslørede folkemord’ af den fransksenegalesiske antropolog Tidiana N’Diaye, var den muslimske slavehandel på alle måder mere omfattende end den europæiske:

Mens den europæiske slavehandel var begrænset til et par hundrede år i 1700- og 1800-tallet og gik ud over 8-13 millioner afrikanere, der blev sendt vestpå, så fortsatte den arabiske slavehandel fra 700-tallet og helt ind i det 20. århundrede og gik ifølge N’Diaye ud over omkring 17 millioner afrikanere, som blev sendt østpå til de arabiske slavemarkeder.

17 millioner afrikanere blev altså ifølge N’Diaye ofre for den muslimske slavehandel, men ofrenes antal er sikkert langt større. Slavetransporterne fra Nordafrika og Østafrika, fra Timbuktu og Zanzibar, havde mange ofre på lange dødsmarcher ud af Afrika, tre ofre for hver slave, der nåede frem, vurderer N’Diaye.

Det er ret afslørende, at Orlogsmuseets plancheskriver ikke nævner disse fakta om den muslimske slavehandel med et ord.

For det andet ledsages historien om korsarernes overfald i Island i 1627 af nogle ret ejendommelige bemærkninger:

Orlogsmuseet er på alle måder et kedeligt sted, og dets kedelige plancheskribent kunne med fordel sælges til den hvide slavehandel.

»For nogle slaver viste livet sig at være bedre end derhjemme, for livet i 16-1700-tallets Europa var et hårdt og fattigt liv for mange mennesker«.

Tilfangetagne islændinge skulle altså i virkeligheden være taknemmelige for bedre livsvilkår som sex- og arbejdsslaver under halvmånen?

Det svarer til at sige, at livet i Afrika var hårdt, og derfor skulle ofrene for den transatlantiske slavehandel i virkeligheden være glade for bedre livsvilkår på bomuldsplantagerne i Amerika.

Endelig føler Orlogsmuseets plancheskribent behov for at skønmale et groft misvisende portræt af livet som sexslave for muslimske tyranner:

»Kristne kvinder blev dog typisk behandlet med respekt på nordafrikanske slavemarkeder« – står der gudhjælpemig! Respekt? I den politiske korrektheds navn gør Orlogsmuseet nar ad ofrene for den muslimske slavehandel.

Orlogsmuseet er på alle måder et kedeligt sted, og dets kedelige plancheskribent kunne med fordel sælges til den hvide slavehandel. Så får han den trældom, han fortjener.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden